André Rossmann, den 11. marts 2026, 24NYT
USA’s mål med krigen er at destruere det iranske atomprogram og forhindre landet i at udvikle langtrækkende missiler, der kan nå USA. Desuden vil Trump-administrationen have en ledelse i spidsen for Iran, som den kan acceptere.
I modsætning til invasionen af Irak i 2003 blev angrebet på Iran foretaget i fuld overensstemmelse med USA’s Nationale Sikkerhedsstrategi og efter, at alle diplomatiske muligheder var udtømte. Det blev foretaget mod et regime med kendt nukleart materiale, et voksende missilarsenal og klart tilkendegivne intentioner om at udradere staten Israel og true USA’s nationale sikkerhed.
USA og Israel fik luftherredømme over Iran i løbet af blot få dage. Deres operationelle fokus er at uskadeliggøre flere iranske missilaffyringsrampe, atomfaciliteter og olieanlæg. Mens kampene mellem USA, Israel og Iran optrappes, bliver Golfstaterne i stigende grad udsat for iranske angreb. Nedgangen i Golfstaternes olieproduktion har reduceret den globale olieforsyning med 6 pct.
USA’s og Israels angreb har allerede sat omkring tre fjerdedele af Irans mobile missilaffyringsramper ud af spillet, hvilket kraftigt har reduceret Teherans evne til at gennemføre store missilangreb. Antallet af ballistiske missilaffyringer og droneaffyringer er faldet med hhv. 90 pct. og 86 pct. Om Iran sparer på sine missiler eller er trængt af de israelske og amerikanske angreb, er uvist. Som modsvar til amerikanske og israelske angreb har Iran sendt hundredvis af droner og missiler mod amerikanske militærbaser, civile lufthavne og olie- og gasfaciliteter på den arabiske halvø.
I weekenden åbnede præsident Donald Trump for, at USA kan indsætte landtropper i Iran med henblik på at ødelægge landets atomanlæg ved Isfahan syd for Teheran. Det amerikanske bombeangreb mod Irans atomanlæg i juni 2025 fik ikke ram på Irans lager af beriget uran. At ødelægge den resterende del, der befinder sig dybt under jorden, vil kræve soldater på landjorden i Iran. Både israelske og amerikanske specialenheder har i lang tid trænet målrettet på opgaven med at sikre sig kontrol med Irans atommateriale.
Ligeledes i weekenden blev den dræbte ayatollahs søn, Mojtaba Khamenei, valgt til Irans nye leder. Han er 56 år og betragtes som en hardliner. Den israelske forsvarsminister, Katz, har tidligere meldt ud, at enhver ny iransk leder vil være et “mål for eliminering”. Og Donald Trump har gjort klart, at Khameneis søn er uacceptabel for ham som leder af Iran.
Irans Revolutionsgarde, som bl.a. har til opgave at gennemføre terrorhandlinger over hele verden, har indtil nu forholdt sig relativt passivt. Regeringen i Teheran advarer iranerne om, at landets sikkerhedsstyrker med “fingrene på aftrækkeren” er klar til at imødegå eventuelle demonstrationer mod regeringen.
I løbet af den sidste uge er Iran blevet temmelig isoleret. Holdningen i Golflandene er, at nu hvor krigen i Iran er i gang, bør USA og Israel føre den til en succesfuld afslutning. Hverken Rusland eller Kina blander sig i konflikten. De støtter ganske vist Iran, men kun på det retoriske plan. Selv om Putin har kondoleret Iran oven på nyheden om ayatollah Khamaneis død, har han afholdt sig fra at kritisere Trump og USA. Kina, som er stor importør af iransk olie, er ikke glad for, at Iran har lukket Hormuzstrædet, en af verdens vigtigste olieruter, hvor op mod en tredjedel af verdens olietransport sejler igennem hvert år.
USA er ved at få voksende støtte fra sine vestlige allierede. Først sagde de allierede nej til Trump’s anmodning om støtte, men så faldt de straks til patten. Frankrig sender således omkring et dusin flådefartøjer, herunder sit hangarskib til Middelhavet, og har desuden sendt kampfly i luften over De Forenede Arabiske Emirater for at beskytte franske flåde- og luftbaser i landet mod iranske angreb, mens Italien og Spanien deltager i en flådeoperation, der skal beskytte Cypern. P.t. er det uklart, om Storbritannien vil sende et af sine hangarskibe, HMS Prince of Wales, til Mellemøsten.
Iran har meddelt, at landet vil fortsætte sin olieblokade og vil ikke tillade olietankere at sejle gennem Hormuzstrædet, før angrebene fra Israel og USA stopper. Det er dog fortsat uklart, om olietankskibe sejler gennem strædet. Iranerne hævder, at strædet er lukket, mens USA siger, at tankskibene sejler. USA’s militær sagde tirsdag aften, at det havde ødelagt 16 iranske mineudlægningsfartøjer nær Hormuzstrædet. Ifølge CNN er tre flådefartøjer i dag blevet ramt af et ukendt missil i strædet.
Irans Revolutionsgarde har udpeget adskillige amerikanske techvirksomheder med kontorer i Mellemøsten, herunder Google, Microsoft, Palantir, IBM, Nvidia og Oracle, såvel som banker og andre finansielle virksomheder som mulige mål i krigen.
Selv om krigen i Iran har skudt prisen på olie i vejret, forsikrer Trump, at olieprisen kun vil være høj midlertidigt og vil falde igen, når krigen er slut.
7 amerikanske soldater har mistet livet og ca. 150 er blevet såret i Mellemøsten siden krigens start.
Mens USA’s og Israels militære magt vokser, svinder Irans magt for hver dag, der går. USA, der har verdens mægtigste militær, er ganske enkelt nødt til at vinde denne krig. At bakke ud af krigen ville være ensbetydende med et kæmpe prestigetab for verdens stærkeste supermagt og et signal til USA’s fjender om, at USA ikke er uovervindelig, og at supermagten ikke engang kan hamle op med et militært underlegent arabisk land.
André Rossmann
1
0