Vedtægter
Navn og hjemsted
Foreningens navn: ReformDK.
Hjemsted: København.
Formål
Foreningen ReformDKs opgave er at præge samfundsdebatten og organisere de danskere der støtter partiets politik. ReformDK kan også vælge at fremme sagen ved at støtte eller deltage i politisk aktivisme.
At organisere de danskere, der vil støtte ReformDKs politik og partiets program.
At arbejde for dansk selvstændighed og varetagelse af danskernes interesser i overensstemmelse med dansk kulturarv.
ReformDK kan samarbejde med andre partier, foreninger og lignende for at opnå sine politiske mål.
Optagelse af medlemmer
For at blive medlem af foreningen ReformDK skal man være fyldt 16 år og være dansk statsborger og ikke være medlem af noget andet politisk parti. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra kravene.
Man skal være medlem i et halvt år for at kunne stille op til bestyrelsesarbejde mm.
Bestyrelsen kan efter ansøgning fravige kravet. Kravet og muligheden for dispensation gælder også i forhold til kandidater til interne og eksterne valg.
Det er muligt at oprette en ungdomsafdeling. Bestyrelsen fastsætter regler for dette.
Årsmøde
Årsmødet skal som udgangspunkt afholdes hvert år i perioden 1. september til 30. november.
Tidspunkt, dato, program og stedet for årsmødets afholdelse samt retningslinjerne for Årsmødets afvikling fastsættes i sidste ende af hovedbestyrelsen.
Ekstraordinært årsmøde afholdes, når et flertal af hovedbestyrelsens medlemmer herunder formanden med angivelse af dagsorden måtte beslutte det.
Stemmeberettigede på Årsmødet er:
1. Medlemmer af hovedbestyrelsen.
2. Medlemmer af ReformDK’s Ungdoms hovedbestyrelse, hvis den er oprettet.
Årsmødet kan træffe beslutninger, hvis mindst en tredjedel af de stemmeberettigede på årsmødet deltager i afstemningen.
Hovedbestyrelsen er berettiget til at invitere gæster til at overvære årsmødet, idet alle medlemmer af foreningen ReformDK, har ret til at overvære årsmødet.
Gæster kan af hovedbestyrelsen tillægges taleret, men ikke stemmeret.
Dagsorden
Årsmødets dagsorden kan indeholde følgende punkter:
1. Valg af referent.
2. Valg af stemmetæller.
3. Valg af dirigent.
4. Aflæggelse af beretning.
5. Aflæggelse og godkendelse af regnskab for det forløbne regnskabsår og forelæggelse af budget for det løbende regnskabsår.
6. Fastlæggelse af kontingent for det kommende regnskabsår jf. §6 samt suppleanter.
7. Indkomne forslag.
8. Valg af formand.
9. Valg af hovedbestyrelsesmedlemmer jf. §5 samt suppleanter.
10. Valg af revisor.
11. Politisk forhandling.
12. Eventuelt.
Hvert år skal der aflægges beretning, og der skal fremlægges regnskab og budget, ligesom der skal vælges en revisor. Der skal også være mulighed for politisk forhandling og debat. Disse punkter kan ikke fraviges af hovedbestyrelsen.
Hovedbestyrelsen
Hovedbestyrelsen består af:
1. Partiformanden, der vælges for 4 år ad gangen.
2. Partistifteren er livsvarig organisatorisk næstformand i ReformDK.
3. Almindelige bestyrelsesmedlemmer valgt på årsmødet. Bestyrelsen kan fastsætte valgperioden, som dog ikke må være længere end fire år.
4. Formanden for ReformDK’s Ungdom, hvis den er oprettet.
Valg af formand sker efter forslag fra hovedbestyrelsen.
Suppleanterne for disse vælges for et år ad gangen.
Der kan max. sidde 10 i bestyrelsen udover partiformand, organisatorisk næstformænd, politisk næstformand og politisk ordfører, og bestyrelsen har mulighed for at supplere op i bestyrelsen udenfor årsmødet. Det er et ufravigeligt krav at hovedbestyrelsesmedlemmer er medlem af partiet, hvilket også gælder i forhold til andre tillidsposter.
Bestyrelsen kan efter indstilling fra formanden vælge at udpege en politisk næstformand. Bestyrelsen beslutter valgperioden for denne.
Bestyrelsen kan efter indstilling fra formanden vælge at udpege en politisk ordfører. Bestyrelsen beslutter valgperioden for denne.
Bestyrelsen kan efter indstilling fra formanden vælge at igangsætte indsamling af vælgererklæringer.
Partiets formand er samtidig formand for hovedbestyrelsen.
Ved afstemninger er formandens stemme udslagsgivende ved stemmelighed.
Hovedbestyrelsen konstituerer i øvrigt sig selv og udarbejder selv en forretningsorden og nedsætter udvalg efter behov til behandling eller varetagelse af særlige opgaver.
Hovedbestyrelsen har ansvaret for den organisatoriske opbygning af ReformDK, og kan ansætte en partisekretær og anden medhjælp til varetagelse af det organisatoriske arbejde.
Det er hovedbestyrelsens opgave: at være den øverste ledelse for foreningen.
I forhold til eventuelle uklarheder i vedtægterne har hovedbestyrelsen den endelige afgørelse. Forhold og spørgsmål, som ikke er reguleret i vedtægterne afgøres af hovedbestyrelsen.
Kontingent m.v.
Årsmødet fastsætter kontingentet.
Kontingentet indbetales i henhold til gældende regler.
Hovedbestyrelsen kan vælge at etablere mulighed for fx støttemedlemmer, som fx betaler et lavere eller højere beløb end det almindelige kontingent.
Tegningsret
ReformDK tegnes af formanden eller en næstformand sammen med tre medlemmer af hovedbestyrelsen, hvoraf en skal være valgt direkte på årsmødet.
Eksklusion
Hovedbestyrelsen kan med to tredjedeles flertal ekskludere personer, organisationer og lokalforeninger. Eksklusionen har omgående virkning.
En ekskluderet person, organisation eller forening kan ikke forlange eksklusionen forelagt et årsmøde.
Delegerede til årsmødet
Der beregnes et antal delegerede af det totale antal betalende medlemmer hvert år pr. 31. december. Hovedbestyrelsen kan beslutte at kun bestemte medlemmer eller at alle medlemmer er delegerede.
Lokalforeninger
Der søges med bistand af hovedbestyrelsen oprettelse af lokale vælgerforeninger, som ledes af en bestyrelse bestående af minimum en formand og en kasserer, der vælges på den årlige generalforsamling.
En forudsætning for oprettelse af en lokalforening er, at foreningen består af minimum 15 medlemmer med bopæl i kommunen, idet hovedbestyrelsen dog kan dispensere herfra.
Der kan også oprettes lokalforeninger bestående af fx to kommuner eller en region. Det kan ske efter ansøgning til hovedbestyrelsen, som træffer den endelige afgørelse.
Generalforsamling
Generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned, hvor følgende punkter skal behandles:
1. Valg af referent.
2. Valg af stemmetællere.
3. Valg af dirigent.
4. Beretning og drøftelse af foreningens forhold.
5. Aflæggelse og godkendelse af regnskab for det forløbne regnskabsår og forelæggelse af budget for det løbende regnskabsår.
6. Indkomne forslag.
7. Valg af revisor og suppleant for denne.
8. Valg af delegerede til årsmødet.
9. Eventuelt.
Stemmeret på generalforsamlinger og opstillingsmøder samt valgbarhed til bestyrelsen og som kandidat, har dem der har betalt kontingent for det løbende regnskabsår.
Nye medlemmer, herunder personer, der er slettet på grund af kontingentrestance, henvises til §3, hvorefter stemmeret og valgbarhed til ReformDKs organer opnås efter et halvt års medlemskab.
Alle, der har betalt kontingent for det løbende regnskabsår, har adgang til generalforsamlinger og opstillingsmøder med taleret.
Indkaldelsesvarsel
Årsmøder og generalforsamlinger samt opstillingsmøder, skal indkaldes med mindst 14 dages varsel.
Tidsfrister for indsendelse af forslag
Forslag til behandling på årlige generalforsamlinger skal være indsendt til den enkelte forenings formand senest 1. februar dog for årsmødet senest 1. august.
Forslag til behandling på årsmøder kan indsendes af hovedbestyrelsen eller 50 delegerede.
Forslag til ændringer af nærværende vedtægter kræver tillige, hvis hovedbestyrelsen indsender forslaget, tilslutning fra partiformanden samt hvis forslaget til ændring af vedtægterne fremkommer fra de delegerede, at et flertal tilslutter sig forslaget.
Intet forslag, herunder forslag til vedtægtsændringer, kan behandles og vedtages på en generalforsamling, medmindre forslaget i sin helhed er opført på dagsordenen for den pågældende generalforsamling.
Nye vedtægter træder i kraft med omgående virkning, medmindre andet fremgår af forslaget.
Hovedbestyrelsen kan i særlige tilfælde afvise at optage et forslag til behandling på årsmødet.
Afstemningsregler
Ved afstemninger i forbindelse med personvalg, hvor kun én skal vælges, gælder reglen om absolut flertal (over halvdelen af de afgivne stemmer).
Vedtægtsændringer skal vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer. Blanke stemmer betragtes som afgivne stemmer.
Ved afstemninger til bestyrelsesvalg, hvor der skal vælges flere kandidater, skal der på hver stemmeseddel opføres en person mindre end det antal personer, der skal vælges. De personer, der herefter har fået flest stemmer, anses som valgt.
Ved afstemninger til opstillingsmøder afgøres rækkefølgen af kandidaterne på følgende måde:
Første afstemning: Der stemmes om, hvem der skal indtage 1. pladsen. Der skrives 1 navn på stemmesedlen. Hvis en af de foreslående kandidater har fået absolut flertal, er den pågældende valgt. Hvis ingen kandidat har opnået absolut flertal, foretages en ny afstemning mellem de to kandidater, eller ved stemmelighed mellem de kandidater, der har opnået flest stemmer.
Anden afstemning: Der stemmes om, hvem der skal indtage pladserne 2, 3 og 4. Der skrives to navne på stemmesedlen. De af kandidaterne, der har fået flest stemmer, er valgt.
Tredje og afsluttende afstemning: Der stemmes om de resterende pladser. Der skrives en person mindre på stemmesedlen end det antal personer, der mangler at blive valgt, dog maksimalt fem personer. Der kan ikke udøves stemmeret ved fuldmagt. Forud for opstillingen af kandidater afgøres opstillingsformen.
Hovedbestyrelsen kan til lokale, regionale, landsdækkende og europæiske valg beslutte at udpege spidskandidater og i øvrigt sammensætte opstillingslister.
Den endelige opstillingsform afgøres af hovedbestyrelsen.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest en måned efter, at anmodning om afholdelsen er modtaget af foreningens formand.
For RDKs landsorganisation gælder de i § 5 og 6 omhandlede særlige bestemmelser.
Skriftlige forslag
Formandsvalg og kandidatvalg skal, hvor mere end en person bringes i forslag, ske ved skriftlig afstemning.
Dirigenten kan også̊ ved alle andre afstemninger beslutte skriftlig afstemning.
Bestyrelses- og formandsvalg
Bestyrelses- og formandsvalg gælder for et år ad gangen jf. dog §5 og 6 vedrørende valg til hovedbestyrelsen.
Foreningsåret er kalenderåret
Dispensation
Hovedbestyrelsen kan give dispensation for bestemmelserne i vedrørende dansk statsborgerskab samt valgbarhed til ReformDKs organer.
En meddelt dispensation kan altid tilbagekaldes.
Partiprogrammet kan ikke ændres uden formanden eller dennes stedfortræders godkendelse.
Dog kan mindre kosmetiske rettelser drøftes og gennemgås, uden dog at ændre noget væsentligt i det oprindelige partiprogram.
Formanden eller dennes stedfortræder har altid vetoret vedr. §22.
Hovedbestyrelsen skal senest efter fem år efter vedtagelsen af vedtægterne evaluere disse.
© Copyright 2026 ReformDK
København den 14. juni 2025