André Rossmann, den 1. april 2026, 24NYT
USA’s og Israels krig mod Iran har varet i over fire uger. USA og Israel har siden den 28. februar bombet tusindvis af mål i landet, mens Iran har svaret igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner.
Tidligere på ugen fremsendte USA via Pakistan en fredsplan med 15 krav til Iran. USA’s krav til Iran handler bl.a. om, at man skal opgive sit missil- og atomprogram, mens Iran omvendt bl.a. kræver ret til fuld kontrol med Hormuzstrædet for at kunne opkræve store gebyrer for passage. Iran kræver desuden krigsskadeserstatninger for ødelæggelserne efter de massive bombninger samt garantier for, at USA og Israel ikke angriber igen. Desuden vil Iran også have lukket de mange amerikanske militærbaser i regionen.
Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, har i flere omgange sendt amerikanske landsoldater til Mellemøsten som led i forberedelserne til flere ugers landoperationer i Iran. Lige nu har USA 50.000 soldater i Mellemøsten.
P.t. er det fortsat uklart, hvornår Iran-krigen kan afsluttes. Trump leverer hele tiden modstridende budskaber om både nedtrapning og optrapning af krigen med det formål at holde både verdensmedierne og iranerne i mørke om hans militære planer. Da Iran ikke vil kapitulere, kan USA ikke ensidigt afslutte konflikten. Mens Trump siger, at USA vinder krigen, fordi man har ødelagt en tredjedel af den iranske missilkapacitet, definerer Iran sejr som overlevelse. Så på denne måde har både USA og Iran ret. Det betyder, at der kun er to muligheder: enten bliver konflikten eskaleret eller Trump finder en kreativ kattelem.
Sent tirsdag sagde Trump, at USA kan afslutte Iran-krigen inden for to til tre uger, samt at Iran ikke behøver indgå en aftale som forudsætning. Trump vil give en opdatering om krigen mod Iran i en TV-tale til nationen sent onsdag. De asiatiske aktiemarkeder er euforiske og ligger med massive stigninger onsdag.
Modsat hvad medierne påstår er der ikke fare for, at Iran-krigen vil skabe langsigtet kaos i den globale økonomi. Historien viser nemlig, at regionale krige som den igangværende Iran-krig aldrig påvirker oliepriserne og aktiemarkederne i lang tid. Man bør huske, at Iran og Golfstaterne kun udgør hhv. 0,3 pct. og 3,5 pct. af det globale bnp. Kun 3,5 pct. af den europæiske olie og 4 pct. af europæisk gas går gennem Hormuzstrædet. Eftersom 20 pct. af verdens olie bevæger sig gennem Hormuzstrædet hvert år, skaber strædets lukning ganske vist forstyrrelser, men der findes allerede rørledninger, der fungerer som et alternativ for næsten en tredjedel af den olie, der påvirkes af strædets nedlukning.
USA og Israel har en historisk mulighed for at ødelægge det iranske terrorregime, som udgør et globalt sikkerhedspolitisk problem, og samtidig redde verden fra Irans atombombe en gang for alle. Slutter den igangværende konflikt med, at Iran får lov til at videreudvikle sit atomprogram, vil der komme flere krige mellem Israel og Iran i fremtiden. Da et atombevæbnet Iran ville udgøre et eksistensiel trussel mod Israel, vil Israel aldrig tillade, at Iran bliver en atommagt. I yderste konsekvens vil Israel udradere Irans atomprogram ved hjælp af nukleart våben.
André Rossmann
1
0