Asger Aamund, den 18.april 2026, aamund.dk
Alle de kloge hoveder i de vestlige medier og krigsanalyser er enige om, at Trumps ’hovedløse og improviserede krig’ mod Iran er endt som en fiasko for USA’s præsident, som har tabt det hele på gulvet. Her et lille udpluk fra de danske centrum-venstre medier, Politiken, Børsen og Berlingske: ”Alt peger Irans vej i opgøret. Trump vrider sig i en strategisk spændetrøje. En tikkende bombe under Trump. Trump er trængt op i en krog. Trump kan vælge mellem et stort nederlag og et gigantisk nederlag.”
Efter næsten en måneds krigshandlinger kunne det så være interessant, hvilke trumfer Iran havde i ærmet til de første fredsforhandlinger i Pakistan. For det første måtte de stille med militære og politiske ledere fra reservebænken, da hele førsteholdet var blevet udslettet. Hele deres krigsflåde på omkring 150 fartøjer ligger på havets bund. 20 000 israelske og amerikanske bombetogter har ødelagt samtlige radar- og varslingssystemer. Irans anti-luftskyts er elimineret. Deres missilfabrikker er ødelagt. Amerikanske og israelske fly har totalt luftherredømme over Iran, hvor selv de gamle A-10 Hedgehog styrtbombere uden radarsløring kan operere uantastet mod iranske mål. Af frygt for et folkeligt oprør har Ayatollaherne lukket ned for internettet og har siden nytår myrdet 30 000 af deres egne borgere. Udenfor Irans grænser ligger en gigantisk amerikansk armada på lur parat til at gøre arbejdet færdigt, hvis ikke iranerne accepterer de amerikanske fredsbetingelser
Når de sejrrige iranere alligevel sidder ved forhandlingsbordet, er det fordi, de ikke har andre steder at gå hen. På de anden side af bordet sidder præsident Trump, der ligesom ørnen i det amerikanske våbenskjold har et bundt skarpe pile i den ene klo og i den anden en olivengren. Tilsammen symbolet på USA’s nationale motto: Fred gennem styrke. De amerikanske betingelser har været trukket skarpt op fra angrebets første dag: Iran skal nedlægge sit atombevæbningsprogram, stoppe produktionen af missiler, der kan medføre nukleare sprænghoveder og endelig at afstå fra at udøve terror og militære engagementer uden for Irans grænser.
Der er dog ingen chancer for, at de overlevende iranske ledere vil acceptere disse forslag. Måske nok formelt, men aldrig reelt. Den islamiske republik har en næsten 50 år gammel tradition for at lyve om alt, løbe fra samtlige aftaler og snyde og bedrage, hvor de kan komme til det. Alt dette er ikke bare tilladt, men påbudt i islams hellige skrifter, hvis det fremmer Allahs sag. Hvis Iran skulle acceptere det amerikanske fredsdiktat, ville det være slut med Iran som islamisk stat. Den ville miste sin eksistensberettigelse og hele formål, som det er nedfældet i forfatningen og i årtiers målrettet indsats.
I shia-islam er doktrinen om den 12. imam forudsætningen for hele ideologien i praksis. Siden omkring år 900 har imamen Muhammad al- Mahdi (frelseren) ventet i skjult tilstand på at kunne komme til syne og som Kalif skabe fred og guddommelig orden i hele verden. Den islamiske republik har til opgave at forberede Mahdien’s komme gennem at realisere forudsætningerne for shia-islams globale herredømme. Republikken har derfor i 1979 aflagt tre hellige løfter til Ayatollah Khomeini, der anses for Mahdien’s stedfortræder her på Jorden indtil Frelseren selv kommer til syne: For det første at udslette staten Israel, for det andet at nedkæmpe den kætterske lære, sunni-islam og for det tredje at etablere shia-islam som verdens førende og til sidste eneste tro og ideologi.
Det er derfor umuligt for det islamiske Iran at acceptere nedlæggelsen af atombevæbningen, som er forudsætningen for Israels udslettelse. Uden atomvåben kan Israel aldrig besejres. Og uden missiler kan de nukleare sprænghoveder ikke føres frem til deres mål i Israel og USA. Og uden stærke alliancer med de loyale militser Hamas, Hizbollah, Houthi og Irak-styrkerne vil det ikke være muligt at knække ryggen på de forhadte sunni- muslimer ledet ad Saudi-Arabien. De iranske fredsforhandlere er uløseligt bundet op på disse hellige løfter, som de utrætteligt har kæmpet for i 47 år. Uden dem, ingen Mahdi, intet Shia-imperium.
Ayatollaherne sidder i saksen, og der er ingen vej ud. 20 procent af verdens olieforbrug kanaliseres gennem Hormuz-strædet, men kun tre procent kommer fra Iran. De 17 procent fra Saudi-Arabien og Golf-staterne. USA’s blokade går derfor ud på at standse al trafik ind og ud af iranske havne og sikre fri trafik fra de øvrige. Hvis det ikke lykkes i første omgang, vil USA antagelig bombe pumpestudserne på kajanlægget på Kharq-terminalen, og så er det slut med iransk olie til Kina og andre kunder. Hvis Iran ikke kan komme af med sin olie, vil alle lagertanke være fyldt op i løbet af tre uger, hvilket ifølge datainstituttet Vortexa betyder, at oliefelterne må lukkes ned til stor skade for den fremtidige produktion.
90 procent af Irans handel går gennem den persiske golf. Det er ifølge seniorforsker Miad Maleki fra FDD-instituttet en energieksport til en værdi på næsten 80 milliarder USD om året og en import af maskiner og forbrugsvarer til 58 milliarder USD. Denne handel er uundværlig for Irans økonomi, der hurtigt bryder sammen, hvis blokaden fortsætter. I februar nåede inflationen på fødevarer i Iran 107 procent. Økonomen Hadi Kahalzadeh vurderer, at 12 millioner iranske lønmodtagere står over for at blive fritstillet, da deres arbejdspladser er beskadiget eller ikke eksisterer mere. Det gælder således næsten al produktion af stål, gødning og lægemidler. Tænketanken Bourse & Bazaar i London vurderer, at vi kan imødese en enorm bølge af flygtende iranere, der for enhver pris vil ud af den ødelagte islamiske republik.
Set gennem et dansk medieperspektiv, har Trump nu malet sig op i et hjørne uden andre udveje end kaos og nederlag. Berlingske kunne tilmed glædesstrålende meddele, at Trump er ved at miste forstanden. Ayatollaherne kan gøre sig klar til sejrsparaden.
1
0