André Rossmann, den 25. april 2026, 24NYT
På det uformelle EU-topmøde på Cypern torsdag drøftede EU’s stats- og regeringschefer EU’s artikel 42, stk. 7, som er unionens udgave af NATO’s Art. 5, der også kaldes musketereden. Art. 5 foreskriver som bekendt, at NATO’s medlemmer skal komme hinanden til undsætning i tilfælde af et angreb.
Ifølge EU’s artikel 42, stk. 7 skal EU-landene yde hjælp og bistand til hinanden i tilfælde af en officiel anmodning fra et andet medlemsland i nød. Ligesom tilfældet er med NATO’s Art. 5, hersker der i forhold til EU’s artikel 42, stk. 7 usikkerhed om, hvad bestemmelsen egentlig dækker over, om den overhovedet er klar til at blive taget i brug, og hvornår den i givet fald skal aktiveres. EU-Kommissionen skal derfor udarbejde en plan for, hvad der skal ske, hvis et EU-land udløser artikel 42, stk. 7.
I debatten om NATO’s musketered glemmer man ofte, at der er tale om et politisk løfte og ikke en juridisk bindende forpligtelse til at gå i krig for hinanden. Eftersom NATO aldrig har defineret, hvor den røde linje går i tilfælde af et russisk angreb, er det et uafklaret spørgsmål, om f.eks. Polen, Baltikum eller Danmark kan opfatte NATO’s musketered som en pålidelig sikkerhedsgaranti. Art. 5 har jo kun været aktiveret én gang, nemlig efter 9/11 over for al Qaeda, som i modsætning til Rusland ikke var i besiddelse af atomvåben.
Eftersom Donald Trump ved flere lejligheder har beskyldt de europæiske NATO-lande for manglende solidaritet og illoyalitet, er man i Europa i tvivl om, hvorvidt amerikanerne vil leve op til deres forpligtelser, skulle Rusland vælge at angribe et europæisk NATO-land. Samme tvivl gælder imidlertid i høj grad EU-landene.
For spørgsmålet er: Vil Tyskland, Frankrig eller Italien forsvare balterne, polakkerne eller danskerne, hvis Rusland truer med at bruge taktiske atomvåben? Vil EU-landene virkelig gå i krig med Rusland, hvis Putin invaderer Bornholm eller Lapland? Det er mere end tvivlsomt. Virkeligheden er, at hverken EU eller Danmark kender svaret. Eftersom EU-landene har vænnet sig til at leve som klienter og gratister under den amerikanske NATO-beskyttelse, er de i dag ude af stand til at forsvare Europa. Det velfærdsbedøvede, pacifistiske EU er blevet godhedens imperium uden maskulin vilje og evne til med styrke, vold og magt at beskytte sine grænser, borgere og institutioner.
Det store spørgsmål er derfor, om Macron og Frankrig vil forsvare danskerne, hvis Rusland truer med at bruge eller bruger taktiske atomvåben i Danmark, f.eks. på Bornholm. De mange krumspring, EU hele tiden gør for ikke at provokere Putin til at anvende taktiske atomvåben i Ukraine, giver et godt fingerpeg om, hvordan EU vil reagere, skulle Rusland true med at anvende taktiske atomvåben i forhold til et EU-land.
Mens Mette Frederiksen står parat til at deponere Danmarks sikkerhed i EU, herunder især hos Macron, viser meningsmålinger, der foretages i Europa, hver gang, at et pacifistisk flertal i befolkningen i de fleste vesteuropæiske NATO-lande, herunder Frankrig, ikke vil forsvare et NATO-allieret. Virkeligheden er, at i hele Vesteuropa, herunder Danmark, kniber det med kamp- og forsvarsviljen.
Danskerne burde derfor være nervøse for, om EU’s atomsvar på et evt. russisk angreb på Danmark overhovedet er realistisk. Et krigsspil, hvor 16 eksperter for nylig har simuleret og gennemspillet en situation, hvor Rusland går ind i Europa, har vist, at NATO-landene mangler forsvarsvilje, og at de reelt ikke er klar til at forsvare sig selv. I en tilspidset politisk situation, hvor Paris kan blive mål for russiske atomtrusler, vil Macron eller en anden fransk præsident uden tvivl konkludere, at prisen for Frankrig ville simpelt hen være alt for høj, hvis Paris skulle ofres for at redde Danmark.
Den danske regerings satsning på den franske atomstyrke og EU’s musketered er udtryk for total mangel på realitetssans. I forhold til Danmarks deltagelse i den franske atomstyrke sagde Mette Frederiksen, at hun håber, at Frankrig vil overholde sin atomaftale med Danmark, men håb er som bekendt ikke en strategi. Det samme gælder EU’s musketered. Håb er ikke en strategi.
Hvorom alting er: Danmark har kun én fungerende atomparaply og den styrer Donald Trump’s USA. Alt andet er ubrugelige illusioner.
André Rossmann
1
0