DA til danskerne: Don’t worry, be happy, naboerne har det værre

24NYT, den 27. april 2026

Danskernes købekraft er markant bedre end hos vores europæ­iske naboer. I en international sammenligning står danske lønmodtageres købekraft derfor stærkt, jubler cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Anders Borup Christensen, i dagens Børsen.

For god ordens skyld skal 24NYT minde om, hvad medierne over de seneste måneder har skrevet om de voldsomme prisstigninger og danskernes faldende købekraft. Stik modsat hvad DA påstår, stiger priserne i et sådant tempo, at danskernes lønstigninger ikke kan følge med.

Men ifølge DA går det ufattelig godt. Eftersom udsigten fra arbejdsgivernes store villaer i Hellerup, Klampenborg, Vedbæk og Rungsted ikke fejler noget, er DA’s opfordring til danskerne derfor: Don’t worry, be happy, naboerne har det værre. God læsning!

April 2026

De stigende priser på håndværkerydelser rammer danskerne, der i forvejen er spændt hårdt for økonomisk, skriver Børsen.

”Håndværkerregningen er i snit steget med hele 38 pct. på bare fem år. Det er mere end dobbelt så meget som inflationen, hvor forbrugerpriserne er steget med omkring 16 pct. i samme periode. Alene sidste år (2025) blev der lagt 4,3 pct. mere på håndværkerregningen, mens inflationen kun var halvt så stor med 1,9 pct.

De største prisstigninger rammer de boligejere, der skal bruge en murer. I murerfaget steg priserne med 5,5 pct. i snit sidste år, mens en tømrer og en elektriker har lagt henholdsvis 4,3 og 4,4 pct. oven i prisen i 2025.

Men over de fem år er tømrere steget mere end murere i pris, nemlig med 42 pct. De allerstørste stigninger er dog kommet inden for tagdækning, hvor det koster hele 56 pct. mere at få lagt et nyt tag, end det gjorde i 2020”.

Dec. 2025

Fødevarepriserne skyder i vejret, men danskerne bruger fortsat knap 11 pct. af deres indkomst på mad. Det betyder, at danskerne skærer ned på fødevarer, skriver Berlingske.

”Der er en tendens til, at danskerne går langt mere på tilbudsjagt og gået mere efter butikkernes egne mærker frem for mærkevarer for at sikre, at budgettet holdes, selvom fødevarepriserne er steget. Danskerne har bl.a. købt 32 pct. mindre økologisk kød. De stigende fødevarepriser rammer forbrugertilliden så hårdt. Alle de daglige justeringer kan ikke undgå at påvirke ens humør og ens fornemmelse af økonomisk overskud.

I gennemsnit for alle familier udgør fødevarerne lige over 11 pct. af det samlede forbrug. Andelen er højest for familier med de laveste indkomster, mens de højeste lønnede bruger mindst. Fødevarepriserne er skudt i vejret i langt hurtigere tempo end folks lønninger. Dagligvarekæderne er hårdt ramt af danskernes fokus på lavere priser. Danskerne køber historisk mange tilbudsvarer og private label produkter. De køber historisk dyre køkkener, men laver stadigt billigere mad i de køkkener. Det afspejler en ny virkelighed, hvor fødevarer er blevet det område, almindelige familier skærer ned på.

Op til valget i 2022 meldte Mette Frederiksen (S), at det ikke skulle blive dyrere for den enlige mor at lave spaghetti med kødsovs til sine børn, men det er blevet markant dyrere at købe ind til spaghetti med kødsovs. Siden 2022 er prisen på en portion spaghetti med kødsovs nemlig steget med i alt 17 pct. Alt imens danske medier hver uge bringer jubeloptimistiske artikler om, at Danmark økonomi buldrer frem, bliver danskerne fattigere og fattigere.

Okt. 2025

Gebyrer på emballage bliver én til én sendt videre til kunderne, siger Danmarks tre største supermarkedskæder til Børsen.

 ”Priserne på dagligvarer vil stige, når virksomhederne fra 1. oktober skal betale en ny afgift på emballage. Fra midnat er priserne sat op på en lang række varer, bekræfter samtlige landets største kæder.

I første omgang er det de varer, vi selv får produceret og selv med det samme skal betale afgifter for. Det er omkring 10 pct. af det samlede sortiment. Senere følger afgiftsstigninger fra leverandørerne, og så vil det nok være de fleste varer, som bliver berørt’, siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop. Ifølge Coop stiger en gennemsnitlig flaske vin 2-3 kr. I gennemsnit forventer Coop prisstigninger på 1,5 pct. på de varer, der bliver berørt.

Rema 1000 forventer at hæve priserne på i omegnen af 1000 varer i denne uge og yderligere ca. 1000 i næste uge. Både Coop og Salling oplyser, at gebyrerne bliver sendt direkte videre til kunderne i form af prisstigninger”.

Aug. 2025

Inflationen i Danmark fortsætter opad og bider dermed igen af danskernes købekraft. Det er priserne på fødevarer, der fører an. Priserne på oksekød og kaffe er stukket af, skriver Berlingske.

”Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen i Danmark tog et hop i juli til 2,3 procent fra 1,8 procent i juni. Det er den højeste inflation siden august 2023.  Det er især de højere fødevarepriser, der har bidraget mest til inflationen.

Priserne på fødevarer steg med 6,5 procent på et år. På et år er priserne på oksekød steget med 21 procent. Også prisen på fjerkræ er steget kraftigt de seneste måneder. Siden begyndelsen af 2021 er prisen på oksekød steget med hele 46 procent, mens svinekød kun er blevet 15 procent dyrere. Priserne på mejeriprodukter ligger 10 procent højere end sidste år – og så er prisen på prisen på kaffe steget med 32 procent. Vegetabilske olier er steget med 24 procent.

Siden begyndelsen af 2021 er det samlede prisindeks herhjemme steget med 16 procent, mens priserne på fødevarer er steget med 31 procent – næsten dobbelt så meget”.

April 2025

2024 har været et år med relativt lave prisstigninger på fødevarer, men de seneste måneder er priserne igen begyndt at tage fart i et sådant tempo, at danskernes lønstigninger ikke kan følge med, skriver Børsen.

”Mælk til 10-20 kr., smør til 20-30 kr. eller kaffe til 40-70 kr. Priserne på dagligvarer er ikke, hvad de har været. Og det kan danskerne godt vænne sig til. Lønstigningerne har ikke indhentet fødevarepriserne endnu, og det er med til, at mange har en oplevelse af, at det stadig er dyrt at handle.

Priserne stiger generelt over en bred kam med flere højdespringere. F.eks. har stigninger i prisen for kakao- og kaffebønner fået chokolade- og kaffepriserne til at stige massivt. Derudover er kartofler og ris blevet markant dyrere, og det samme gælder for mejeriprodukter som mælk, smør, ost og yoghurt”.

24NYT

1
0