Michael von Qvalen, den 7. maj 2026, 24NYT
De sidste 30-40 år har med al tydelighed vist et Europa i politisk og moralsk forfald. Herunder at Europas selvforståelse som værende den store forkæmper for menneskerettigheder og demokrati ikke har haft anden substans end selvforståelsen per se. Dvs. det har været tomme ord, som igen og igen er blevet gjort til skamme af europæernes egne handlinger. Nemlig deres gentagne dæmonisering af og angreb på Mellemøstens eneste demokrati, Israel, og omvendt forsvaret for palæstinenserne og deres menneskefjendske og terroristiske diktaturregering, Hamas.
År 2026 er blevet det år, hvor to begivenheder i mere global skala har afsløret det frastødende europæiske hykleri. Den første begivenhed var, da USA befriede Venezuelas befolkning fra diktatoren Maduro. I stedet for en fejring af befrielsen var den europæiske respons en lunken juridisk kritik. Man bekymrede sig mere om, hvorvidt fjernelsen af en tyrannisk despot overholdt international lovs teknikaliteter, end om det venezuelanske folks ret til at blive befriet fra en diktator og leve i et demokrati. Således forlød det f.eks. fra Mette Frederiksen, at ”international lov skal respekteres”, og Lars Løkke kaldte den amerikanske operation for en “voldsom udvikling”. Begge rablede de formålsløst om dialog og deeskalation. Ikke et ord (!) fra dem i relation til det venezuelanske folks glæde over Maduros fjernelse.
Den anden begivenhed, der har bragt det europæiske hykleri i spil, er USA’s angreb på det iranske præstediktatur. Da Reza Pahlavi, en af den iranske oppositions mest prominente skikkelser, i april besøgte Stockholm og Berlin, blev han således mødt med en kold europæisk skulder. Hverken den svenske eller tyske regering ville se ham. Friedrich Merz og den tyske administration afviste ham med henvisning til, at præstestyret er Tysklands ”officielle kontakt”, og at man ikke ville legitimere en opposition i eksil.
Pahlavis efterfølgende kritik var sønderlemmende. I en videotale den 24. april sagde han: Europa udviser ingen solidaritet med de millioner af iranere, der i 47 år er blevet undertrykt og myrdet. Under besøgene i Stockholm og Berlin deltog ca. 150 journalister, men, iflg. Pahlavi, spurgte ikke én eneste af disse ind til de 40.000 iranere, der blev brutalt nedskudt og myrdet af regimet den 8. og 9. januar. Heller ikke blev der spurgt ind til 19 politiske fanger, der blev henrettet i første halvdel af april, eller til de mange andre politiske fanger, der lige nu venter på deres henrettelse i præstediktaturets torturfængsler. Og, påpegede Pahlavi, det er åbenlyst meget vigtigere for europæiske politikere og medier at kritisere demokratierne USA og Israel end at tage et moralsk opgør med et barbarisk præstestyre, der har millioner af iraners blod på hænderne.
Pahlavis videotale er blevet systematisk mørkelagt, dvs. implicit censureret, af alle de store europæiske mainstreammedier, herunder de danske. Ikke bare det mindste lille nyhedspip har disse ladet slippe ud til offentligheden fra den Europa kritiske tale.
Censuren viser at Europas forfald er så gennemgribende, og at man, hvis det skønnes nødvendigt for at fremme de europæiske eliters interesser, er parat til at bryde med selve hjørnestenen i det demokratiske samfund: Ytringsfriheden!
Med sit eklatante politiske og moralske forfald har Europa ikke bare mistet sin troværdighed som verdens store hvide ridder for menneskerettigheder, demokrati og frihed, men ER i dag et politisk og moralsk fallitbo!
1
0