André Rossmann, den 5. juli 2026, 24NYT
Berlingskes propagandister med Birgitte Borup og Poul Høi i spidsen arbejder for tiden på højtryk for at tilsværte USA og landets præsident som ”straf” for, at Trump har tvunget Danmark til at øge NATO-bidraget og udtrykt ønske om at overtage kontrollen med det Grønland, som danskerne ikke formår at forsvare.
Den seneste omgang af skamløs og uvederhæftig antiamerikansk propaganda er serveret af Birgitte Borup og Poul Høi. Borup skriver således i en artikel, at den amerikanske drøm, der handler om hårdt arbejde som en sikker vej til rigdom, er uopnåelig for de fleste amerikanere. Blot 22 pct. af de unge under 30 år mener, at den amerikanske drøm stadig findes. 64 pct. af amerikanerne må støtte deres voksne børn, selvom det belaster forældrenes egen økonomi. ”Det er en hård sandhed om USA”, konkluderer Borup, mens Poul Høi beskriver USA som et ”ulykkeligt land”, hvor folk ”dør af fortvivlelse, drikker, junker, misbruger, lever sig ihjel eller begår selvmord”. Borup og Høi kan knap være i sig selv af skadefryd. Den underforståede konklusion i deres primitive antiamerikanske propaganda er klokkeklar: USA er en shithole, mens Danmark er verdens bedste samfund.
På trods af, at USA er den førende magt i verden, både når det gælder militær, økonomi, teknologi, innovation, talent og kultur, beskriver de uhæderlige danske propagandister landet som et primitivt, voldeligt, dumt, fattigt og ulykkeligt samfund. Sandheden er imidlertid, at langt de fleste vestlige lande, og ikke mindst Danmark, står over for det samme mix af politiske, økonomiske og sociale problemer og udfordringer.
Danmark er således det land i Norden, hvor flest lider materielle og sociale afsavn. Mere end hver sjette er i risiko for enten fattigdom eller social eksklusion. Hver tiende dansker er i en økonomisk sårbar situation. Selv uden at være direkte defineret som fattige er mange tusinder danskere i daglig kamp for at få indtægterne til at holde trit med stigende udgifter til benzin, transport, fødevarer mv. Mange danskere bruger rub og stub af deres løn og er ikke i stand til at spare op til fast ejendom, lægge penge til side til uventede udgifter – endsige investere i aktier og obligationer med udsigt til og håb om at kunne supplere lønindkomsten. Der er altså tale om en situation, hvor en persons eller families indkomst knap dækker væsentlige leveomkostninger som bolig, el, vand, dagligvarer og transport. Og derfor har mere end halvdelen af voksne danskere behov for almisser som fødevarechecks o.lign.
48 pct. af danskerne på tværs af indkomstgrupper peger på økonomisk usikkerhed som en af deres største bekymringer. Utrygheden gør sig gældende på tværs af indkomstgrupper, men er størst i gruppen af unge og blandt dem med en lavere indkomst. Hvad der er interessant og vigtigt at bemærke er, at omkring hver femte dansker med en personlig indkomst over 800.000 kr. om året også oplever en vis form for økonomisk utryghed i hverdagen.
Med en spinkel økonomi og en smal indkomst lever mange danske unge fra måned til måned. Fra lønseddel til lønseddel. Mere end hvert femte unge menneske har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Er man ung i København eller omegnskommunerne i dag, er boligmarkedet som lukket land, medmindre man har rige forældre, de rigtige kontakter eller ekstremt held. Også i Danmark bliver de unge voksne boende hjemme længere. Siden 2006 er antallet af hjemmeboende 20-24-årige i Københavns Kommune tredoblet fra lidt over 4000 til knap 12.000 i dag.
Unge mennesker i Danmark er spændt så hårdt for økonomisk, at de langt op i 30’erne får hjælp hjemmefra. ”Mange familier betragter deres voksne børn som en del af de faste udgifter i budgettet i årevis, efter de er flyttet. Selv når den unge er fyldt 30 år, bidrager 43 pct. økonomisk. 37 pct. af forældrene giver også økonomisk tilskud til børn over 35 år”, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen til Finans.
Selv om økonomerne og medierne turnerer med en fortælling om, at seniorerne arbejder længere af lyst, er der ingen tvivl om, at mange arbejder længere af nød. Mange danskere har jo stadig købekraft, som de havde i 2020. Mange tusinde danskere har enten slet ikke nogen opsparing til pension eller sparer meget lidt op. 12,5 pct. af danskerne mellem 25 og 59 år har slet ikke nogen opsparing. En undersøgelse, som meningsmålingsinstituttet Voxmeter har lavet for Danica, viser, at hele 44 pct. af danskerne i aldersgruppen 50-69 år er bekymrede for uforudsete økonomiske udgifter, der kan opstå under deres pensionisttilværelse.
Titusinder af danske patienter med alvorlige kroniske lidelser må hvert år opgive at indløse recepter på livsnødvendige lægemidler, som de har fået udskrevet fra deres læger. I 2023 har 13 pct. undladt at afhente receptpligtig medicin til sig selv eller deres nærmeste på apoteket. 4 ud af 10 patienter har ikke haft råd til at købe medicinen.
”Vi er verdens lykkeligste”, fortæller de danske propagandister. Men medicinalstatistikken fortæller om en halv million danskere på lægeordinerede lykkepiller mod depression, angst eller smerter. Omkring 40 pct. af danskerne har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen: de har det mentalt dårligt, er stressede, sover dårligt, spiser usundt og er overvægtige. Omtrent 350.000 danskere lider af angst, mens hver femte dansker vil få en depression i løbet af sit liv. Folk er ensomme. Børnene mistrives. 15 pct. af de unge har en psykiatrisk diagnose, og de fleste drikker for meget og mistrives på grund af klimaangst og karakterkrav. Knap 44 pct. af de unge erhvervsaktive oplever søvnbesvær, 40 pct. melder om symptomer på depression, 32 pct. oplever symptomer på angst, mens ca. 40 pct. scorer højt på stressskalaen. Det er derfor helt hen i vejret, at Danmark siden 2012 har ligget i toppen af FN’s liste over verdens mest lykkelige lande.
Hvorom alting er: I stedet for at rakke ned på USA bør Berlingske (og for den sags skyld også de øvrige statsbetalte danske medier) hellere feje for Danmarks egen dør.
André Rossmann
1
0