André Rossmann, den 29. oktober 2026, 24NYT
Danmark på teknologisk retræte
Geo Readiness Index 2023, som Dansk Konkurrenceevneråd har udviklet, viser, at Danmark over en bred kam taber teknologisk terræn i forhold til verdens mest højteknologiske nationer. I 2023 går Danmark således tilbage i alle de internationale indeks, der sammenligner nationers teknologiske parathed. Danmark er heller ikke den teknologiske frontløbernation, når det gælder eksisterende teknologier inden for klima, vand eller medicin.
Samtidig dokumenterer Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) i en analyse, at Danmark over de seneste 10 år har tabt terræn på næsten alle kritiske teknologiområder, herunder kunstig intelligens og robotteknologi, og at Danmark ligger uden for top-30 over førende tech-regioner i verden. Det gælder bl.a. patenter per capita inden for 12 ud af 16 kritiske områder.
Danmark halter på innovation
Danmark fremstilles ofte som et videnssamfund, hvor væksten drives af nye idéer, teknologier og løsninger, der udvikles af danske virksomheder. Inden for innovation er Danmark imidlertid langt efter forsknings- og innovations-stormagter som Kina, USA og Schweiz. På den anden side af Øresund bliver der anvendt 3,4 pct. af bnp til forskning og innovation, mens Danmark anvender kun 2,8 pct.
Af Dell Technologies’ Innovation Index-undersøgelse foretaget i 2023 fremgår det, at blot 13 pct. af de danske virksomheder kan kategoriseres som frontløbere inden for innovation. Til sammenligning er 20 pct. af de norske virksomheder og 18 pct. af de svenske og finske virksomheder nationale frontløbere.
Dansk forskning står i stampe
Mellem 1980 og 2008 tredoblede Danmark investeringerne i forskning og udvikling. Men siden er udviklingen gået i stå. I 2024 blev der indleveret lige så mange danske patentansøgninger pr. mio. borgere som i 2008. Ifølge tænketanken DEA er Danmark siden 2016 faldet fra en 8. til en 14.-plads i internationale forskningsinvesteringer. Konsekvenserne kommer ikke fra den ene dag til den anden, men over tid kan de blive mærkbare i form af lavere vækst, færre teknologiske gennembrud og svækket international position.
Mens antallet af patenter samlet er øget med 350 pct. på globalt plan de seneste 20 år, så er antallet af patentudtagninger fra Danmark kun fordoblet. Danmark forsker mindre og udtager færre patenter end vores konkurrenter inden for klima- og vandteknologi, og når det gælder traditionelle danske styrker som farmaceutisk og medicinsk teknologi, kan Danmark ikke gøre sig gældende blandt de 30 stærkeste regioner i verden.
Siden 2008 er forskningsinvesteringerne for virksomheder med færre end 50 medarbejdere faldet fra 7,4 mia. kr. til 4,7 mia. kr. Det er et fald på 36 pct. Skiftende regeringer har ellers arbejdet for at prioritere forskning og udvikling. Der er etableret sektorstrategier, f.eks. på kvanteområdet, rumområdet, life science mv., og samtidig er universiteternes basisbevillinger blevet øget. Alle disse initiativer har været ganske fine, men den helt store gruppe af forsknings- og udviklingsaktive små og mellemstore virksomheder har ikke fået forbedret deres vilkår.
Danmark mangler en teknologisk arkitektur for staten
Danmark mangler fortsat en samlet teknologisk arkitektur for staten. Man har gennem årtier bygget offentlige IT-systemer uden fælles struktur og langsigtet koordinering. Sygehusenes journalsystemer fungerer fortsat utilstrækkeligt på tværs af regionerne. Ejendomsvurderingssystemet er blevet så komplekst, at almindelige borgere har vanskeligt ved at gennemskue det. Senest er et IT-system til landets universiteter brudt sammen, inden det overhovedet er implementeret.
Danmark mangler national regnekraft-infrastruktur
Danmark har ikke adgang til regnekraft og supercomputere, så man bedre og hurtigere får resultater i dansk forskning. Det er et helt gængs problem lige nu over alt i Danmark. Ser man på, hvordan forholdene på uddannelsesinstitutioner i Danmark ser ud i dag i forhold til f.eks. USA, er det ganske enkelt kritisk. At teste en idé på Stanford tager absurd kort tid nu. Med de nyeste AI-redskaber og den stærke regnekraft tager det måske få timer at få svar på en idé. Hvis man i Danmark får en idé, der skal afprøves, kan det tage uger, før man kan se, om den virker eller ej. Manglen på en national regnekraft-infrastruktur er en af årsagerne til, at dansk forskning står i stampe i dag.
Danmark halter på digitalisering
Danmark er fortsat et af verdens mest digitaliserede lande, når det kommer til staten og den offentlige sektor. Men andre lande har overhalet Danmark indenom i løbet af de seneste år. Det viser OECD’s nye rapport “OECD Digital Government Index 2025”, hvor organisationen er gået i dybden med de 38 medlemslande. Her er Danmark kun nr. 8 på listen, der toppes suverænt af Sydkorea, Australien, Portugal, Storbritannien, Norge, Estland og Irland sniger sig forbi Danmark. Det står i kontrast til OECD’s tilsvarende rapport fra 2023, hvor Danmark var på en komfortabel andenplads efter Sydkorea.
Danmark mangler en digitaliseringsstrategi
Danmark mangler fortsat en digitaliseringsstrategi. I feb. 2024 har SVM-regeringen præsenteret Danmarks nye digitaliseringsstrategi, som består af 29 initiativer, der skulle sætte retningen for den digitale udvikling i Danmark. Reelt er der imidlertid tale om et dokument, der mest af alt lapper huller. Ikke en strategi, der definerer nye ambitioner eller sætter retning. Mens Danmarks naboer er i fuld gang med at lægge ambitiøse strategier for, hvordan de vinder fremtiden gennem teknologi, mangler danskerne modet til at vælge, hvilke teknologiske områder og nicher, man skal satse på, for Danmark kan ikke det hele. Ud over stormagter som Kina og USA har europæiske lande som Storbritannien og Holland teknologi- og digitaliseringsstrategier, og lande som Sverige og Finland arbejder målrettet på at få en.
Det halter med den digitale proaktivitet
Danmark halter efter på flere afgørende digitale parametre, herunder digital proaktivitet, hvor Danmark har en placering uden for top-10. Digital proaktivitet defineres som den offentlige sektors evne til at forudse og respondere hurtigt på befolkningens behov på en måde, hvor teknologi og data bliver anvendt hensigtsmæssigt. I Danmark bruger man teknologi til at gøre mere af det samme, bare hurtigere og uden at det fører noget egentligt transformativt med sig. Med andre ord anvender Danmark ikke teknologi som et middel, der gør det muligt at gribe nye muligheder, omstille samfundet hurtigere og mere smidigt og imødekomme nye konkurrencemæssige landskaber såvel som nye typer af krav og forventninger hos borgere, kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Både offentlige og private virksomheder i Danmark mangler et digitalt mindset, som gennemsyrer hele organisationen og som bruges til at indtænke og anvende digitale signaler, teknologi, it og data til at forbedre virksomhedernes forretningsmodeller, konkurrencemæssige position og strategier såvel som den måde, jobbet udføres på.
Digitalisering ekskluderer 25 pct. af danskerne
I det offentlige digitaliserer man som regel for digitaliseringens egen skyld uden at tænke på, at der fortsat skal være et mindst lige så godt analogt tilbud til de borgere, der ikke kan bruge de digitale løsninger. Meningsmålinger viser, at op imod 25 pct. af den danske befolkning er ekskluderet af det digitale samfund. Man kan blot pege på de problemer, som mange borgere under coronaepidemien har haft med at booke en tid til vaccination, bestille en covid-test eller få et coronapas, hvis man ikke havde eller havde svært ved at bruge internet eller NemID.
Ældre Sagen har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik lavet beregninger, der viser, at cirka 115.500 danskere mellem 65 og 89 år aldrig har været på internettet. Cirka 120.000 borgere har ikke det ellers så obligatoriske NemID, og lidt under 275.000 ønsker ikke at modtage Digital Post. Krav om digital selvbetjening er digital eksklusion. Det er ikke teknologien som sådan, der er ekskluderende. Det er de obligatoriske krav uden alternativer.
Store erhvervsvirksomheder er dårlige til at eksekvere
Succesfuld digitalisering hænger uløseligt sammen med evnen til at eksekvere. Mange virksomheder udarbejder imidlertid en digital strategi, der aldrig bliver eksekveret, fordi den ikke er forankret i forretningen og virksomhedens overordnede strategi. Danske virksomheder udnytter ikke digitaliseringens muligheder for at sikre vækst, fordi der mangler viden, it-kompetencer, ledelsesfokus og evnen til at eksekvere.
Ifølge eksperterne er det den danske kultur, der er den største barriere for digital transformation. Virksomhederne har måske nok erkendt, at de skal rykke digitalt. De er bare ikke altid så gode til at lave den helt store og gennemtænkte plan og så få den eksekveret effektivt og målrettet. I Danmark er man bedre til at gøre det lidt tilfældigt og opportunistisk. Men det, der skal til, er et mangeårigt og konstant fokus, hvor digitaliseringen drives frem effektivt med en hård eksekvering.
SMV’erne halter bagefter på digitalisering
Mens toppen af dansk erhvervsliv investerer i it og digitalisering, kniber det med væksten i investeringerne i de ca. 300.000 små og mellemstore danske virksomheder (SMV’er). Årsagerne er manglende digitale kompetencer, begrænsede ressourcer og uklarhed om den værdi og vækst, digitaliseringen kan skabe. Analyser viser, at hver tiende SMV ikke bruger digitale teknologier i deres virksomhed. Heller ikke relativt simple digitale teknologier såsom økonomi- og regnskabssystemer, elektronisk fakturering, online mødeservices o.lign.
Det er primært ejerlederne, der udgør en barriere for SMV’erne. Ejerlederne er typisk lidt oppe i årene og mangler viden om digitalisering. Mange har svært ved at se, hvilket udbytte de får ved at kaste penge i f.eks. en ny hjemmeside eller automatisering af administrative processer. Det er ikke sikkert, at chefen for et smedeværksted i Varde med 15 ansatte lige kan svare på, hvad Industri 4.0, Big Data, cloud, Internet of Things og AI egentlig betyder. Virksomhederne ved ikke, hvad det er, man skal bruge teknologierne til, og samtidig mangler de kompetencer til at tage de nye teknologier i anvendelse.
Danske topchefer mangler digital baggrund
Digitalisering er topchefens, direktionens og bestyrelsens ansvar. Dansk erhvervsliv mangler imidlertid digitale profiler, fordi de kompetencer, der primært efterspørges hos chefer og bestyrelsesmedlemmer, er strategisk forståelse og positionering, hvilket man typisk opbygger gennem en længere karriere i erhvervslivet.
De digitale profiler er ofte yngre folk i alderen 25-35 år, der har mindre ledererfaring, så de kan være svære for virksomheder at placere i direktionerne og bestyrelserne. Ledelserne og bestyrelserne er derfor ikke i stand til at udpege en digital retning for deres virksomheder, da de mangler en grundlæggende forståelse af, hvad digitalisering handler om, samt hvilke muligheder den indebærer for virksomheden og hvordan de kan udnyttes. Danske bestyrelser bruger ganske vist mere tid på teknologi, AI og cybersikkerhed end nogensinde før, men uden det nødvendige kompetenceniveau. Det svarer lidt til at diskutere bæredygtighed uden klimakyndige i rummet. Kun 12 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i Danmark har en digital baggrund mod 19,1 pct. i Holland og 18,9 pct. i Irland. For hele Europa er niveauet 14,4 pct. af bestyrelsesmedlemmer, der har it-kompetencer.
Mange områder er præget af manuelle processer
Der er fortsat mange områder i det danske samfund, som ikke er digitaliseret. Et eksempel er sundhedsvæsenet, hvor man ikke udnytter de muligheder, der ligger i big data, telemedicin, kunstig intelligens, personlig medicin, operationer med virtual reality, videokonsultationer mv. Da den danske lægeuddannelse ikke har fokus på digitalisering. har de danske læger ikke lært at bruge big data og AI, give svære beskeder over telefonen eller diagnosticere hudsygdomme og vurdere sårstatus over Facetime. De ved ikke, hvordan man kan vurdere brugbarheden af de forskellige apps, wearables og dataprogrammer.
Et andet eksempel er byggesager. I dag oplever mange borgere og virksomheder urimeligt lange ventetider på tilladelser, der burde kunne behandles langt hurtigere. Baggrunden er ofte tungt papirarbejde, manuelle processer og forældede it-systemer. Også revisionsfaget er stadig præget af manuelle processer, omfattende Excel-ark og e-mailtråde, der flyver frem og tilbage. Det er paradoksalt, at en branche, der lever af kontrol, selv arbejder med så tunge sagsgange i en tid, hvor digitalisering kan løse mange af de opgaver, der beslaglægger tusindvis af timer for revisoren.
Danmark halter gevaldigt på AI
Antallet af AI-projekter i dansk erhvervsliv er begrænset. Kun 16 pct. af virksomhederne har igangsat implementering af AI og 50 pct. har ingen planer om at gøre det. 29 pct. af virksomhederne svarer, at mangel på AI-kompetencer og viden spænder ben for brugen af den nye teknologi. Og mens ca. 60 pct. af de store virksomheder arbejder målrettet med AI, gælder det samme kun for 20 pct. af SMV’erne. Blot 38 pct. af danske topledere udtrykker interesse for AI – en teknologi, der ellers vurderes som en af de mest transformative i vores tid. Mens hele 85 pct. af toplederne i dansk erhvervsliv mener, at digitalisering og AI kommer til at forandre samfundet og deres virksomheder markant, mener blot 45 pct., at deres organisation rent faktisk er rustet til at imødekomme de teknologiske forandringer. Gabet mellem, hvor mange der forventer digital forandring, og hvor mange der føler sig forberedte, er bemærkelsesværdigt.
Grundlaget for forretningskritisk AI er forretningskritisk data, men de fleste danske virksomheder mangler data i tilstrækkelig kvalitet til overhovedet at overveje at begynde på AI. De er desuden hæmmet af, at deres it-landskab er sammensat af mange forskellige platforme og systemer. De bindes i dag i høj grad sammen af manuelle processer og work-arounds – ikke noget der ligefrem fremmer evnen til innovation. “Danmark halter bagud i Europa målt på at bruge AI, og efterslæbet bliver bekræftet af vores analyse,” har Mette Kaagaard, der er adm. direktør i Microsoft Danmark og Island, udtalt i en pressemeddelelse.
Kun få danske virksomheder får reel værdi ud af AI
Mange danske organisationer mangler stadig at omsætte ambitionerne til reel forretningsværdi. Ikke fordi viljen mangler, men fordi vidensniveauet er lavt. Når de danske it-beslutningstagere i Atea CIO Analytics 2026 blev spurgt, hvilken værdi de faktisk havde fået ud af AI, er kun 18 pct. enige eller helt enige i, at teknologien har skabt betydelig værdi i deres organisation. 49 pct. af de danske virksomheder, der anvender AI, bruger offentligt tilgængelige værktøjer som chatbotter eller andre simple AI-løsninger primært til rutineopgaver. Kun 19 pct. har integreret AI på tværs af flere forretningsområder for at øge effektiviteten og forbedre kundeoplevelsen, mens 30 pct. arbejder med mere avancerede og skræddersyede AI-løsninger til at udvikle nye produkter, tjenester og forretningsmodeller.
Danske virksomheder investerer i AI som aldrig før, men de færreste projekter betaler sig hjem. Der er tale om høj adoption og lav effekt. Og selv dér, hvor noget bliver mere effektivt, er gevinsten for lille til at flytte forretningen. Kun de færreste kan se effekten i forretningstallene. Den danske AI-debat fortæller virksomhederne, at de skal have et afkast, men ikke hvad de skal måle på, eller hvor afkastet findes. CIO Analytics viser også, at næsten 38 pct. af de danske organisationer slet ikke måler formelt på værdien af deres AI-initiativer.
Virksomhederne mangler en AI-strategi
AI er stadig er “elefanten i rummet” i mange af de danske bestyrelseslokaler. Kun 41 pct. af de danske virksomheder har en fuld og sammenhængende AI-strategi. Kun 29 pct. af de danske topbestyrelser har et medlem med en teknisk uddannelsesbaggrund, og kun 43 pct. har erfaring fra den digitale branche. Kun hver fjerde topleder svarer, at de har en klar AI-strategi, der implementeres aktivt i hele forretningen. Og næsten hver anden topleder erkender, at AI kun “lejlighedsvis, sjældent eller aldrig” er på bestyrelsens dagsorden.
Mange virksomheder indkøber AI-licenser til fri leg, men det er ikke nogen strategi, der transformerer forretningen. Danske organisationer kommer ikke til at høste store, systemiske AI-gevinster ved at håbe, at de opstår af sig selv, hvis bare medarbejderne får adgang til AI. Man opfatter AI som endnu et digitalt lag rundt om i øvrigt uforandrede organisationer. Medarbejderne skriver bedre tekster, laver pænere præsentationer og har skiftet vores Google-søgninger ud med AI-chats. Men ellers er det stadig business as usual. Med andre ord bruger danske virksomheder mest af alt AI til at effektivisere eksisterende arbejdsgange. Ikke til at genopfinde hele virksomheden og dens forretningsmodel.
It-sikkerheden ses ikke som forretningskritisk
Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund, men på det internationale cybersikkerhedsindeks ligger landet som nummer 32. En undersøgelse fra Rigsrevisionen i 2023 viste, at over 10 pct. af statens servere ikke kan opdateres, fordi levetiden er udløbet på tværs af 48 myndigheder. Og i en undersøgelse fra Rigsrevisionen i 2024 kritiserer statsrevisorerne, at der ikke er et “tilfredsstillende it-beredskab” for 7 af 12 undersøgte samfundskritiske it-systemer. De store nedbrud hos TDC og Banedanmark i november 2024 viser ifølge eksperterne, at Danmark ikke har beredskabet til at holde stand under et rigtigt vedholdende hybridangreb, som kan ramme flere sektorer samtidig. Danmark har ikke beredskabet og setuppet til at håndtere en krisesituation, der opstår på tværs af samfundet. Ca. 44 pct. af danske virksomheder har for lav cybersikkerhed i forhold til deres risikoprofil. Det er næsten halvdelen af dansk erhvervsliv, der ikke er beskyttet godt nok. Og ca. 25 pct. har slet ikke implementeret helt basale sikkerhedstiltag som backup og automatisk opdatering af software.
Både det offentlige og erhvervslivet har forsømt it-sikkerheden og gjort Danmark sårbart over for cybertrusler. Alene i oktober 2026 blev 8,8 mio. danske CPR-numre lækket fra Datatilsynet, Københavns Universitet blev udsat for et cyberangreb, hvor hackere havde skaffet sig adgang til for- og efternavne, CPR-numre og telefonnumre på cirka 525.000 personer, og hos Teleselskabet 3 Danmark fik hackerne adgang til for- og efternavne samt adresser på op mod 400.000 privatkunder.
Danmark sakker bagud i robotkapløbet
I en analyse fra Dansk Metal placerer Danmark sig som land nr. 12 på listen over lande med flest robotter pr. medarbejder. Men – Danmark var på en 11. plads i 2023 og en 10. plads i 2022. Danmark er allerede blevet overhalet i robotkapløbet af lande som Slovenien, Schweiz, Holland og Italien. Brugen af robotter ses især i de større danske selskaber. Det helt store problem findes i de små og mellemstore virksomheder. Her er man bl.a. udfordret af manglende viden om robotter, og hvad man faktisk kan bruge dem til helt konkret.
Den fynske robotklynge har i årevis været et dansk væksteventyr, og økosystemet omkring Syddansk Universitet i Odense er blevet fremhævet som en dansk styrkeposition. Men i 2026 blev robotklyngen ramt af en perfekt storm med en tydelig opbremsning til følge. Den europæiske industriproduktion er gået i stå, og der installeres færre robotter. Samtidig presser kinesiske aktører sig på og tager markedsandele globalt, herunder i EU. Oveni oplever flere danske robotselskaber, at adgangen til risikovillig kapital er blevet markant sværere. Konsekvensen er, at en række fynske iværksætterdrømme balancerer på kanten, og at både store og små robotselskaber er endt i konkurser eller redningsaktioner.
Danmark mangler it-specialister
Digitalisering og robotisering kræver højtuddannede akademikere og it-specialister. Uddannede it-specialister i Danmark udgør imidlertid kun 3,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket bringer Danmark ned på en 14.-plads i EU. Det er også et stort problem, at danske virksomheder kun i ringe grad bruger akademikere. 8 ud af 10 danske virksomheder har ikke én eneste højtuddannet medarbejder ansat. EU-Kommissionen har estimeret, at 25 pct. af den danske arbejdsstyrke mangler basale digitale kompetencer. Med andre ord: Mere end 700.000 danske medarbejdere – fra top til bund – har utilstrækkelig digital forståelse.
Når erhvervslivet i Danmark mangler it-specialister, skyldes det, at danske unge er mindre digitalt interesserede end unge i andre lande. De unge er ganske vist flittige digitale forbrugere, ser TV-serier og deler feriebilleder på nettet. Men de er ikke klar til at lære om big data-analyse, programmering og kodning i lige så høj grad som unge i lande som USA, Kina, Tyskland og Frankrig. Danskerne er mere vant til en ”gammeldags digitalisering” som digital ID, en digital postkasse og kontantløs hverdag, mens de mangler færdigheder inden for generativ AI, ChatGPT og lignende.
Selv om Danmark ligger i bunden blandt EU-landene, når det gælder andelen af it-bachelorer pr. indbygger, har danske universiteter i 2025 reduceret kraftigt i optaget på it-uddannelser. På tværs af institutionerne er der skåret ned på op til 25 pct. i bacheloroptaget på uddannelser som datalogi, datavidenskab og softwareteknologi – sammenlignet med de foregående år. Disse reduktioner sker samtidig med, at både erhvervsliv og EU efterspørger flere – ikke færre – it-uddannede specialister. EU anbefaler intet mindre end en fordobling i antallet af it-uddannede pr. år. Alligevel vælger Danmark netop nu at skære i disse uddannelser.
Politisk prioriterer man ikke teknologi
Når det gælder borgernes forbrug af digitale ydelser som internet, 4G, nethandel, streaming-tv, NemID, kommunale hjemmesider mv., er Danmark blandt de førende nationer i Europa. Problemet er, at dansk erhvervsliv ikke befinder sig i førerfeltet. Danskernes mobiltelefoner er designet og produceret i USA, Kina eller Sydkorea. Danskernes underholdning foregår på amerikanske tjenester som Netflix og HBO samt Youtube. Musikken hører danskerne på Spotify, og deres daglige udveksling af information sker på Facebook, Twitter eller Linkedin. Adgangen til den globale digitale infrastruktur håndteres af Google og Apple, mens datacentrene drives af Amazon. Danskernes kreditkort håndteres af udenlandske selskaber, og danske virksomheder er dybt afhængige af udenlandsk teknologi. Intet er dansk. Danmark har ingen danske teknologiske giganter, som har samme tyngde, som Novo har inden for insulin eller som DSV og Mærsk på transportområdet. Teknologisk sakker Danmark altså bagud. De førende regioner er Beijing, Boston, Hongkong/Shenzhen, London, Silicon Valley og Seoul, og dernæst kommer 25 andre regioner, før Danmark dukker op.
Politisk er der ingen partier, som prioriterer teknologi og forskning. I USA har man skabt et særdeles effektivt samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. De store universiteter producerer viden, patenter, teknologi og idéer til nye virksomheder. Samtidig er statskassen ikke nøjeregnende med royalties, subsidier og økonomisk samarbejde i forhold til forskere, iværksættere, venturefonde og virksomheder, der vil deltage i udviklingen af ny viden. USA står for 25 pct. af verdens samlede bnp, men amerikanske virksomheder har forskningsaktiviteter, der svarer til mere end 40 pct. af verdens forskningsaktiviteter.
I Danmark lever forskere og virksomheder derimod hver i sin verden, hvorfor forskning for milliarder ikke bliver omsat til vækst og arbejdspladser. Store virksomheder med egen forsknings- og udviklingsafdeling har ingen problemer med at få foden indenfor på universiteterne. Problemet er de mindre virksomheder, der hungrer efter at få fingre i forskningsresultater, da de er dybt afhængige af at få stoppet mere viden i deres produkter for at blive mere konkurrencedygtige. Men for de fleste mindre virksomheder er universitetsmiljøerne et lukket land. Bureaukrati, høj egenbetaling og forståelseskløft mellem erhvervsliv og forskere er årsagen.
Hertil kommer, at i Danmark er der ikke tradition for, at forskerne på universiteterne tager udgangspunkt i konkrete behov, når de forsker. Lige siden 1960’ernes ungdomsoprør har man i Danmark hyldet fri forskningsret. Der er derfor berøringsangst for at rykke forskning tæt på erhvervslivet, da den hurtigt får prædikatet “bestilt arbejde” i den akademiske verden.
1
0