Stephen Helgesen, den 11. september 2025
Jeg er inderlig træt af at høre om, hvordan endnu en ung amerikaner er blevet nedslagtet i sin bedste alder, alene fordi mine landsmænd ikke kan finde ud af det politisk. Og jeg er også inderlig træt af at se disse meningsløse dødsfald blive politiseret for at fremme en politisk dagsorden.
Den unge Charles James Kirk var kun 31 år gammel, da han blev myrdet i går, og hans eneste “forbrydelse” var at forsøge at sige sin mening om de problemer, hans land står overfor. I sit alt for korte liv blev han hånet, dæmoniseret, nedgjort og til sidst dræbt for sine overbevisninger og for at forsøge at forklare dem til en ung generation af amerikanere, som desperat søgte svar på landets problemer. Det siger sig selv, at ethvert mord eller attentat er forkasteligt, og at værdien af Charlies liv ikke var større end en 31-årig ukrainer, palæstinenser eller jøde, fanget i en krig. Heller ikke større end et uskyldigt barn, der sulter i et hungerramt land, eller en ulovlig immigrant, der drukner på vej til USA. Jeg siger ikke dette for at nedgøre hans liv, men for at sætte hans død i perspektiv til ethvert menneskes liv.
Hans personlige kontekst er dog en anden sag. Charles Kirk havde en hustru. Han havde to børn. Han troede på alt det store og gode. Han var en del af et fællesskab og havde nære venner. Han var en patriot, mens han levede – og en, da han døde. Jeg havde aldrig den ære at møde ham, men jeg lyttede til ham, når han talte, fordi han respekterede sit publikum og behandlede dem som ligeværdige, bevidst om at mange havde et andet synspunkt. Han var en katalysator for forandring og for konservatisme og var en eksponent for civil behandling af politiske uenigheder.
Han havde millioner af følgere på sociale medier, mange af dem i tyverne, netop fordi han talte deres sprog om håb, løfter og om muligheder, der kunne omsættes til chancer. Han hjalp dem med at se forbindelsen mellem værdier og et formålsdrevet liv, og hvad et sådant liv kunne betyde for et land i oprør. Selvom vi aldrig mødtes, havde Charlie og jeg én ting til fælles. Han elskede at skrive om det, han elskede, og om det, der forvirrede ham. I alt skrev eller medskrev han fjorten bøger, hvoraf to var malebøger for små børn.
Der vil blive sagt meget i de kommende dage og uger om hans Turning Point-bevægelse, og hvad den betød for genvalget af Donald Trump og om, hvor stor hans indsats var for Amerikas form for konservatisme i det 21. århundrede. Historiebøgerne og den offentlige mening vil nu skabe et nyt liv for Charlie Kirk og føje ham til pantheonet af Amerikas politiske martyrer, der blev dræbt for deres sag. I det 20. århundrede omfattede de blandt andre præsident John F. Kennedy, hans bror Robert F. Kennedy, Martin Luther King Jr., Medgar Evers, Malcolm X og Harvey Milk. Jeg har på fornemmelsen, at Charlie ville have ønsket, at jeg tog de to sidste med, fordi han havde behov for fairness, også når der skulle nævnes personer, hvis politiske ideologier adskilte sig fra hans egen.
På dette tidspunkt er alt spekulation, for vi har ikke længere Charlie til at minde os om at være fair, afbalancerede og respektfulde, når vi indgår i politisk debat med venner eller modstandere. Amerika har mistet endnu en søn, og det har Kirk-familien også. Vi er blevet fattigere ved tabet af en så bemærkelsesværdig ung mand, og vores kamp for anstændighed og retfærdighed bliver sværere, fordi Charlie ikke længere er her til at heppe på os. Han ville dog ikke ønske, at vi giver op, så det gør vi ikke. Hvil i fred, Charles James Kirk.
Stephen Helgesen er pensioneret amerikansk diplomat med speciale i international handel. Han har boet og arbejdet i 30 lande over 25 år under Reagan-, G.H.W. Bush-, Clinton- og G.W. Bush-administrationerne. Han er forfatter til fjorten bøger, hvoraf syv handler om amerikansk politik, og han har skrevet mere end 1.500 artikler om politik, økonomi og samfundstendenser. Han bor nu i Danmark og er en hyppig politisk kommentator i danske medier. Han kan kontaktes på: stephenhelgesen@gmail.com
2
0