UDDANNELSESPOLITIK

You are currently viewing UDDANNELSESPOLITIK

UDDANNELSESPOLITIK OG DET DANSKE SPROG
ReformDK vil værne om det danske sprog, som vi mener er ved at ryge ud på et sidespor. Det starter i skolerne. 

Der er en del fremmedsprog, der fejlagtigt har sneget sig end i den danske sprogkultur, som intet har med vores sprog at gøre. Det skal jo ikke være sådan at man skal kunne 3 fremmedsprog for at tage til byen og handle almindeligheder, og tit og ofte står der især i byerne en ’ekspedient’ med åben mund og polypper hvis man spørger om noget. De kan kun modtage betaling.

Vores børn skal lære at læse, læse rigtige bøger, og gerne i timevis. Man lærer ikke at læse ordentligt på en computer eller mobiltelefon, man lærer at læse når man læser bøger.

Det samme gælder at kunne skrive. Vores børn og unge skal lære at stave og skrive, skrive et stykke håndskrevet tekst med egen håndskrift. Det kan man ikke lære på et digitalt apparat. Det digitale kan supplere, ikke erstatte det skrevne ord. 

Det er grundskolens hovedopgave i samarbejde med forældrene at give eleverne færdigheder og kundskaber indenfor en lang række områder. 

ReformDK ønsker at styrke håndværksfagene i grundskolen og videre på erhvervsskolerne. 

Gymnasierne skal forbedre eleverne til videreuddannelse.

ReformDK vil sikre synlighed omkring og give eleverne stolthed over deres danske kulturarv.

I samtlige klasselokaler skal der på væggen hænge et synligt kors eller krucifiks, samt et billede af Danmarks Riges Grundlov og et billede af kongeparret. Det gælder alle uddannelsesretninger og skoler der modtager offentlige midler.

Der indføres et forbud mod at undervise i pride-, queer-, og LGBTQ+ ideologier på samtlige klassetrin og uddannelsesretninger. 

Undervisningen i uddannelsessektoren skal understøtte traditionelle kønsroller og den traditionelle kernefamilie med den nødvendige respekt for eksempelvis enlige mødre. 

Hver enkelt uddannelsesinstitution skal søge at fremme traditionelle værdier uden at indtage en fordømmende position overfor enkelte elever. Det stiller store krav til den enkelte undervisers pædagogiske evner. 

De faglige udfordringer i skolesystemet skyldes i høj mangelfuld eller ingen opdragelse. Det skyldes også at lærerens naturlige autoritet igennem årtier er blevet nedbrudt. 

Begge dele skal genopbygges. 

Forældrene – ikke statslige og kommunale aktører- skal igen have og påtage sig det primære opdragelsesansvar. Lærerne skal turde genopbygge deres autoritet i klasserummet. 

Muslimske skoler forbydes. Det muslimske tørklædes forbydes overalt i det offentlige rum og dermed også på skolerne. 

Udlændinge er i begrænset omfang velkomne til at læse på vores universiteter og professionshøjskoler. Men en ting er helt sikkert, det skal være uden danske midler. De må selv betale prisen fuldt ud. 

Vil de studere i Danmark, er de meget velkomne, men de skal have pengene med hjemmefra. ReformDK kræver et total stop for offentlige udgifter til udlændinge der studerer i Danmark. Danmark skal ikke tage studerende fra muslimske lande, medmindre der er tale om fx. studerende fra et kristent mindretal i landet.

© Copyright 2026 ReformDK

7
0