At gå i Trumps sko

Stephen Helgesen, den 23. oktober 2024

Lad os sige, at du er Donald Trump. Jeg ved, at for mange af  jer er den tanke forfærdelig at forestille sig, men hæng på. Stemmerne fra valget i 2020, der blev afholdt den 4. november, er blevet talt op, og resultaterne er klar. Biden vandt. Du (Donald Trump) tabte. Dit hoved er i dine hænder – når det ikke er ved at eksplodere, når du ser på stemmeoptællingerne. Dine kampagnefolk siger, at du blev snydt. Du tror, du blev snydt, og millioner af dine følgere og støtter føler, at du er blevet snydt.

Du gennemgår de stater, der stemte på Joe og indrømmer, at du aldrig kunne have vundet Californien (som afgav 5 millioner flere stemmer til Joe end til dig). Stryg også Illinois, New York, Massachusetts, Minnesota og Michigan osv. osv. Så kommer du til fem stater, der gik til Biden med en meget lille margin: Georgia med kun 11.779 eller 0,24% flere stemmer; Arizona med kun 15.104 eller 0,31% flere stemmer; Wisconsin med kun 20.682 eller 0,63% flere stemmer; Pennsylvania med kun 80.555 eller 1,16% flere stemmer og Nevada med kun 33.596 eller 2,4%.

Du lægger valgmandsstemmerne sammen for Georgia (16), Arizona (11), Wisconsin (10), Pennsylvania (20) og Nevada (6) og får 63. Okay, måske trækker du Pennsylvania fra p.ga de mange stemmer, og nu har du 43 flere valgmandsstemmer, som kunne have været dine. Du lægger dem til dit samlede antal. Nu er tallet 275, fem flere stemmer end nødvendigt for at vinde valget. Du sætter dem op på den store tavle, så alle kan kigge på dem, og en diskussion begynder. Der har været rapporter fra valgobservatører over hele USA om uregelmæssigheder ved valget. De handler om forkerte optællinger, døde menneskers stemmer, ødelagte stemmesedler, maskinsvigt, fejlagtige vælger-ID’er og stemmeseddelhøstning osv.

Nogle af disse rapporter kommer fra Georgia, Wisconsin, Arizona og Nevada, stater hvor den afgørelse marginen var under 1,0%. Dine rådgivere siger, at du skal sætte spørgsmålstegn ved disse optællinger, da der meget vel kan være uregelmæssigheder af en sådan karakter, at flertallet af disse stemmer i de fire stater faktisk kan tages fra Biden og føres over til din kolonne. Du har aldrig været én, der opgav noget, og du har aldrig overgivet dig uden kamp, så du sætter tingene i gang for at udfordre resultaterne. Det, der sker næste gang, minder man meget om Bush mod Gore i 2000. Det vækker også dårlige minder om Kennedys sejr over Nixon i 1960. Og da hver stat er fri til at sætte deres egne regler for valget, er det tydeligt for alle undtagen oppositionen, at der er en legitim grund til at anfægte resultatet og grave dybere i beskyldningerne om uregelmæssigheder.

Enhver, der nogensinde har været offer for beskidte kneb eller underhåndstaktikker, vil genkende vreden og mistilliden til stemmoptællingen. Det gælder de 64 millioner vælgere, der stemte på Trump (og Donald Trump selv). Du fornemmer, at valget var ikke helt fair, og du er fast besluttet på at komme til bunds i det. Månederne går, og dine udfordringer bliver, en efter en, afvist eller skudt ned. Vinderne anklager nu DIG for at være den uærlige person og siger, “Kom videre. Du tabte. Biden vandt.” Problemet er, at du ikke kan indrømme det, så du strammer mavemusklerne sammen og lover at fortsætte kampen videre igennem de næste fire år.

Det bringer os frem til i dag, kun 14 dage før præsidentvalget i 2024. Du er nu dig selv og går ikke længere i Trumps sko. Du har stadig tvivl om gyldigheden af valget i 2020, og du er ikke klar til at være passiv og lade dig blive overfuset til at acceptere det kommende resultat af valget om to uger. Du er træt af den “deep state” og de partisanske nationale media. Du er træt af at skændes med din familie, dine venner og naboer om, hvor ond Donald Trump og alle hans MAGA-tilhængere er.

Men nu har du fået nok. Endelig fortæller du dem, at de ikke kan kalde Trump en nazist, fascist, diktator eller racist uden at kalde dig og 64 millioner andre amerikanere det samme. Du vil simpelthen have, at valget skal være overstået OG du vil have dit land tilbage, reddet fra grådige, korrupte, professionelle elitepolitikere i Washington. Dit land skal ledes af éen, der varetager dine værdier og interesser.

Du er villig til at finde dig i hans overdrivelser, hans af og til kryptiske udtalelser, hans ofte barnlige navnekald og hans bombastiske stil, alt sammen fordi du ved, at det er en del af hans måde at skabe sit brand på. I virkeligheden er vi, der støtter ham, som gamle ægtepar, der for længst er blevet enige om at se bort fra vor partners dumme udtalelser eller fejl, fordi vi mener at det gode aldrig skal være fjende af det perfekte. Derfor vil vi fortsætte med at støtte Trump, fordi vi ved, at han inderst inde elsker vores land… endda mere end sig selv. Og tro mig, det siger ikke så lidt.

Stephan Helgesen er pensioneret amerikansk diplomat, der boede og arbejdede i 30 lande i 25 år under Reagan, G.H.W. Bush, Clinton og G.W. Bush-administrationerne. Han er forfatter til fjorten bøger, hvoraf syv handler om amerikansk politik, og har skrevet over 1.400 artikler om politik, økonomi og sociale tendenser. Han kan kontaktes på: stephenhelgesen@gmail.com

 

 

 

1
1