André Rossmann, den 10. april 2026, 24NYT
Det er uden tvivl gået op for de fleste, at medierne langt fra er neutrale formidlere af fakta og objektive sandheder. Journalister beskriver ikke længere virkeligheden objektivt som den er. I stedet redigerer de den ved hjælp af fortielser, halvsandheder, talmanipulation o.lign. Nu om dage har alle redaktioner, og ikke mindst de danske, veldefinerede kriterier for, hvilke nyheder der skal fremhæves, hvordan de skal vinkles, hvilke aspekter der skal fremhæves og hvilke, der skal undertrykkes for at fremme bestemte ideologiske og politiske formål.
For de danske medier gælder det p.t. om at fremstille USA i så negativt lys som muligt. En artikel i Børsen om amerikanernes pensionsopsparing eller mangel på samme er et skoleeksempel. Her skriver avisens propagandist, Ulrik Horn, at ”næsten halvdelen af alle amerikanere betaler slet ikke ind på en pensionsopsparing til deres egen alderdom”. Og med slet skjult skadefryd tilføjer han: ”Så mens de danske arbejdsmarkedspensioner i løbet af de seneste tre årtier har sikret de fleste danskere en god portion penge til deres otium ved siden af folkepensionen, så står det altså helt anderledes til på den anden side af Atlanten”. Den underforståede konklusion i den primitive propaganda er klokkeklar: Hvor er danskerne heldige, at de lever i verdens bedste samfund.
Den danske virkelighed tegner imidlertid et helt andet billede. Mange tusinde danskere har nemlig enten slet ikke nogen opsparing til pension eller sparer meget lidt op. 12,5 pct. af danskerne mellem 25 og 59 år har slet ikke nogen opsparing. Det vil sige 338.000 personer, hvoraf de 240.000 er på overførselsindkomst, mens de 78.000 er lønmodtagere og de 18.000 er selvstændige. Over 600.000 af landets folkepensionister har så lav indkomst, at de er berettigede til fuldt pensionstillæg.
1,4 mio. danskere har en opsparing på 25.000 kr. eller derunder. Det er 3 ud af 10. 500.000 danskere sparer for lidt op til pension. De får sig en grim overraskelse den dag, hvor de skal på pension. De ryger ikke nødvendigvis i fattigdom, men deres levestandard vil falde kraftigt, eller de bliver tvunget til at blive længere i jobbet.
I dag oplever ca. 25 pct. af den danske befolkning, at deres indkomst halveres ved overgang til pension. Den manglende opsparing hos mange tusinde danskere rammer hele den danske økonomi. Dem, som ikke sparer op eller kun har en meget lille opsparing, får højere offentlige ydelser, den dag de går på pension, og det er dyrt for de danske skatteydere.
Selv om både økonomerne og medierne turnerer med den glade fortælling om de ”stenrige” danskeres store opsparing, er det kun de færreste danskere, der har råd til at gå på pension før tid. En analyse fra Sampension viser, at knap to tredjedele af danskere under 56 år ønsker at trække sig fra arbejdsmarkedet før den officielle folkepensionsalder. Men det er kun 11 pct. af de ”stenrige” danskere, der har råd til at gå på pension før tid, hvis man skal fastholde en indtægt på 80 pct. af sin nuværende løn.
Sampensions analyse viser, at det primært er de mest velbjærgede danskere med både stor pensionsopsparing, friværdi og opsparing i frie midler, der har råd til at kvitte kontorstolen før tid. Blandt danskere med en lang videregående uddannelse har kun 20 pct. råd til at trække sig fem år før tid, mens det for faglærte er 10 pct. og for ufaglærte kun 7 pct.
Børsen har ondt af de stakkels amerikanere, men nævner intet om, at 13 pct. af danskerne har svært ved at få pengene til at slå til, og at 21 pct. af danskerne er økonomisk så sårbare, at de ikke kan betale en uforudset regning på 10.000 kr. uden at skulle låne penge. Mange danskere bruger nemlig rub og stub af deres løn og er ikke i stand til at spare op til fast ejendom, lægge penge til side til uventede udgifter – endsige investere i aktier og obligationer med udsigt til og håb om at kunne supplere lønindkomsten. Der er altså tale om en situation, hvor en persons eller families indkomst knap dækker væsentlige leveomkostninger som bolig, el, vand, dagligvarer og transport.
Selv uden at være direkte defineret som fattige er mange tusinder danskere i daglig kamp for at få indtægterne til at holde trit med stigende udgifter til benzin, transport, fødevarer mv. For disse danskere har de seneste lønstigninger ikke kompenseret for store prisstigninger på dagligdagens nødvendige varer. Det er altså mennesker i job, men uden tilstrækkelige indtægter og med stærkt begrænsede aktiver at stå imod med.
Sidst men ikke mindst er Børsen tavs om, at titusinder af danske patienter med alvorlige kroniske lidelser må hvert år opgive at indløse de recepter på livsnødvendige lægemidler, som de har fået udskrevet fra deres læger. En spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 1.450 patienter viser, at 13 pct. i løbet af 2023 år har undladt at afhente receptpligtig medicin til sig selv eller deres nærmeste på apoteket, og at 4 ud af 10 patienter ikke har haft råd til at købe medicinen.
Den dag de 2,9 mio. danskere med et godt job går på pension, mister de deres arbejdsgiverbetalte private sundhedsforsikring. Som pensionister bliver de sendt tilbage til det offentlige sundhedsvæsen, der er i knæ. Et sundhedsvæsen, hvor tusinder af patienter lider. Hvor patienter er parkeret på alenlange ventelister. Hvor der er akutte problemer med aflyste operationer, unødvendigt amputerede lemmer, personalemangel og opråb fra sygehuspersonale om stærkt kritisable forhold.
De mindst heldige danske, der måtte havne på et dansk plejehjem, kan se frem til et liv under umenneskelige og uværdige forhold. De ældre i Danmark flytter nemlig ikke på plejehjem for at leve, men for at dø. De danskere, der glæder sig til et lykkeligt otium i verdens bedste samfund, herunder ikke mindst Børsens velbjærgede læsere, bør derfor tænke på den misere, der venter dem, hvis helbredet svigter.
André Rossmann
1
0