24NYT, den 15. august 2026
Som reaktion på 24NYT’s seneste rapport om den danske retsstat har vi modtaget følgende mail fra en af vores trofaste læsere. Vi bringer den her, da den på rammende måde udtrykker det, som mange af vores læsere går og tænker:
”Tak for en fremragende lederartikel ’Myten om den danske retsstat (2026)’. Det er konsekvensen af, at der ikke findes nogen kritisk og modig politisk borgerlighed i Danmark. Og ikke har gjort det i flere årtier.
Jeg må – til min egen fortrydelse og samvittighedskval – vedgå, at mit syn på Danmarks demokratiske institutioner, herunder Folketing og regering, gennem de seneste årtier mere og mere er blevet præget af gemen foragt – selv om jeg ikke kunne finde på at sige et eneste ondt ord om nogen af alle de danskere, der bestrider offentlige hverv. Men hvor har alle disse mennesker, der sidder med danske borgeres skæbne i deres hænder, dog deponeret deres selvrespekt?
Det er i de senere år blevet vanskeligere og vanskeligere for mig at overvinde mig selv til at gå hen og afgive min stemme, når der er folketingsvalg. Jeg får aldrig det, jeg i bund og grund søger med min stemmeafgivning, men derimod stadig mere af det samme, nemlig umyndiggørelse og borgerforagt.
Danmarks overordnede politiske samfundstænkning – den liberale, konservative, socialistiske og socialdemokratiske – er blevet så fraværende, evnesvag, udhulet, overfladisk, ansvarsfrasigende, modløs og frygtsom, at der ingen ægte, seriøse og dybtgående modsætninger findes i Danmarks politiske liv. Den eneste sande modsætning, der markerer sig mere og mere, og som vokser mere og mere, er modsætningen mellem det politiske system og befolkningen.
Vi ser det i mange ting: Bl.a. i befolkningens generelt meget lave respekt for politikerne og medier. I politikernes hyppige brug af begrebet populisme, når de skal afvise og snakke uden om folkelig modstand og uenighed i de politiske tiltag. I politikernes helt generelle modstand mod folkeafstemninger om lovforslag – denne modstand er helt sikker hver gang: Lad endelig ikke befolkningen få magten. I deres angst for EU-afstemninger. Og i politikernes foragt for og kamp for at forhindre og undertrykke al den megen direkte, jævne, afslørende og sommetider grove debat, som befolkningen på alle de sociale medier bruger som sit (sidste?) åndehul over for den politiske kaste.
Jeg glemmer ikke, at vi under sidste valgkamp, hvor nogle politikere var samlet til debat i et sluttet højskole-selskab, oplevede, at Lars Boje Mathiesen sagde til de andre: ”Men folk kan jo ikke lide os politikere.” Og de andre vidste det godt.
Det er nærmest en elektronisk og samfundsmæssig ironi, at de sociale medier (lige fra de grove af facebook- og X-typen til de seriøse netaviser) efterhånden er blevet det eneste sted, hvor befolkningen endnu har mulighed for at samle sig og udtrykke sine protester, støtte hinanden, samle sig i borgerlige oprørstanker og give udtryk for og delagtiggøre hinanden i stedfundne urimeligheder.
Det er desuden min faste overbevisning, at vort medlemskab af EU har en meget stor skyld i dette. Denne EU-magtkoncentration, der går langt, langt ud over et praktisk handelssamarbejde, har medført en politisk, parlamentarisk og folkelig underdanighed, ansvarsløshed og opgivenhed, der helt udhuler selvrespekten hos danske politikere – og hos store dele af befolkningen.
Jeres artikel er værdifuld og burde sendes som en personlig email til samtlige enkelt-medlemmer af Folketinget – bare for protestens skyld”.
1
0