André Rossmann, den 12. april 2026, 24NYT
”Europa og Danmark har en politisk målsætning om at reducere byrderne for erhvervslivet. Men det kræver klare pejlemærker. Skab bindende mål for byrdereduktioner og tænk små virksomheder først. Det bør indarbejdes i et nyt regeringsgrundlag”, skriver Jesper Beinov, direktør, SMVdanmark, i Børsen.
Beinov er en af dem, som har skabt sig en lukrativ karriere på at gentage den ganske forudsigelige og fortærskede kritik af administrativt bøvl. Beinov siger ikke noget nyt, og han ved udmærket, at heller ikke den kommende regering vil afskaffe administrativt bøvl. Der er mange journalister og organisationsfolk i Danmark, der tjener gode penge ved med mellemrum at koge suppe på de samme emner og gentage de samme klichéer igen og igen. Men virkeligheden er, at når det gælder administrativt bøvl, så ved enhver erfaren bureaukrat i dette land, at alle forslag om at afskaffe det er varm luft, som ikke har nogen gang på dansk jord.
Alle regeringer siden Glistrup har som bekendt forsøgt at skære ned på regler og bureaukrati. Glistrup talte om papirnussere og skrankepaver. Konservative Schlüter kaldte indsatsen i ”Operation Regelstorm”. Socialdemokratiske Poul Nyrup kaldte det ”Kampen mod bøvlet” i 1995. Venstres Anders Fogh kaldte det ”Kampen mod Systemdanmark” i 2002. Lars Løkke Rasmussen kaldte det ”Plan for statslig afbureaukratisering” i 2010. Socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt kaldte det ”Virksomhedsforum for enklere regler” i 2012. Lars Løkke, igen, kaldte det ”Færre regler – mindre bureaukrati” i 2018. Og i 2022 kaldte Mette Frederiksen sin kamp mod reglerne for en ”frihedsreform”. Hun og regeringen har i flere store taler lovet at fjerne bøvl, regler, kontrol og unødig administration og at gennemføre ”den største frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie”.
Når det drejer sig om administrativt bøvl, er det EU, der er den største skurk. 70 pct. af de regler, der regulerer danskernes hverdag, har nemlig sin oprindelse i EU. Danske virksomheder oplever, at en stigende del af tiden går med at håndtere fælleseuropæiske dokumentationskrav og administrative regler. EU-reglerne debatteres typisk ikke i medierne og andre fora, som det er tilfældet med danske lovforslag, og der bliver derfor vedtaget mange regler, som folketingspolitikerne aldrig selv ville have vedtaget. EU’s regelbunke vokser og vokser. Helt konkret viser det sig ved, at EU er gået fra at have ca. 5,6 mio. ord i deres lovtekster til knapt 23 mio. ord i løbet af de seneste 25 år. Hertil kommer, at der i Danmark er en tendens til at overimplementere EU-regler og i nogle tilfælde endda lægge yderligere nationale love oveni.
For mange danske virksomheder betyder det, at ressourcer flyttes væk fra kunder, medarbejdere og udvikling. Det koster danske virksomheder omkring 90.000 årsværk og mindst 49 mia. kr. om året at overholde regler, rapporteringskrav og dokumentationspligter. De administrative byrder medfører et velstandstab for Danmark på hele 80 mia. kr. Det svarer ca. til ti supersygehuse eller to storebæltsbroer – om året. Det hæmmer den økonomiske vækst og innovation og medfører høje priser for danskerne. I sidste ende gør administrativt bøvl Danmark fattigere som samfund.
Problemet med administrativt bøvl er større i Danmark end i andre lande, fordi den offentlige sektor er så stor, og fordi danskerne nidkært sørger for at håndhæve alle regler, selv når de har absurde virkninger. Den offentlige sektor er nu engang bygget op om regler, tilsyn og procedurer – og internt er der ingen appetit på at skære i dem.
Enhver dansk regering, der måtte ønske at lette byrderne, ville møde en voldsom modstand fra ”den dybe stat” – embedsværket, de kommunale ledere, fagforeningerne og de utallige konsulentfirmaer, der lever af at rådgive og produktudvikle nye regler, instrukser, arbejdsgange mv. i det offentlige. De har alle privatøkonomisk interesse i at opretholde bureaukratiet og dermed egne jobs og privilegier. For dem er reformer kun velkomne, hvis de ikke koster arbejdspladser i den offentlige sektor.
Sidst men ikke mindst skyldes bureaukratiet også det forhold, at politikerne har et kraftigt incitament til at producere nye regler, love, bekendtgørelser, instrukser mv. Jo flere love og regler politikerne skaber, des mere handlekraftige fremstår de, og des flere vælgere stemmer på dem. Og for politikerne gælder det jo om at få så mange stemmer som muligt og blive genvalgt.
Der er ingen tvivl om, at den kommende regering vil iværksætte en ny kampagne mod administrativt bøvl. Og ligesom tidligere vil facit være, at lovkravene bliver flere, reglerne mere detaljerede, og tiden, der skal bruges på at leve op til dem, vil vokse.
André Rossmann
1
0