Stephen Helgesen, den 23. november 2025
Den kommende torsdag den 27. november vil ca. 80 millioner amerikanere fejre Thanksgiving Day (taksigelsesdag) sammen med familie og venner. Mange vil rejse flere hundrede – hvis ikke flere tusinde – kilometer for at spise en stor middag sammen. Mange europæere er ikke klar over, at taksigelsesdag faktisk er en større og mere betydningsfuld højtid end både jul og påske for amerikanere.
Tilbage den 3. oktober 1863, midt under den amerikanske borgerkrig, mens amerikanerne dræbte hinanden på slagmarkerne, erklærede den daværende amerikanske præsident, Abraham Lincoln, at hans landsmænd skulle være taknemmelige for alt, hvad Gud havde skænket dem – på trods af borgerkrigen. Set i bakspejlet var det et usædvanligt tidspunkt at opfordre befolkningen til taknemmelighed, men Lincoln mente, at forsoning kun kunne finde sted, hvis man stoppede op et øjeblik, trak vejret og oprigtigt sagde tak til den Almægtige for alle de gode ting, vi mennesker har, som intet har at gøre med vold, krig, brutalitet, hævn osv.
Lincoln ønskede, at amerikanerne skulle tænke tilbage på de første hårde år, pilgrimmene havde oplevet to hundrede år tidligere, efter at de var ankommet til Amerika som flygtninge fra europæisk forfølgelse. Året var 1620 i Plymouth-kolonien i Massachusetts. Pilgrimmenes rejse til “Den Nye Verden” var livsfarlig, men Amerika var også farligt. Mange døde ombord på skibet, og mange andre omkom på landjorden i vinteren 1620/1621. Men mange blev hjulpet af de lokale indianere fra Wampanoag-stammen, som viste dem, hvordan man dyrkede majs og andre afgrøder. Høsten i efteråret 1621 gik godt, og pilgrimmene og indianerne fejrede den sammen. Det første Thanksgiving-middagsbord var dækket med tidens overflod – mad, der fandtes i rigelige mængder, såsom majs, grøntsager og selvfølgelig vild kalkun. Den dag i dag er det amerikanske middagsbord et spejlbillede af den første fest, hvilket er grunden til, at 46 millioner kalkuner må lade livet hver november i USA.
Kolonien – og mange liv – blev reddet takket være indianernes indsats.
Amerikanernes forhold til indianerne ændrede sig drastisk i løbet af de næste to hundrede år, men i dag bliver taksigelsesdag stadig fejret af de fleste amerikanere, om end meningen har fået en ny drejning. I dag koncentrerer man sig mere om en generel taknemmelighed end om et historisk tilbageblik på pilgrimmenes tid. Amerikanerne har siden slutningen af borgerkrigen haft mange gode grunde til at være taknemmelige, og nogle dele af landet fejrede dagen på forskellige tidspunkter i november. Men Kongressen fastsatte senere den fjerde torsdag i november som den officielle dag for Thanksgiving.
Så længe jeg kan huske – straks efter Anden Verdenskrig – har amerikanerne lagt deres uenigheder til side den torsdag i november og sat sig pænt ned ved Thanksgiving-bordet for at nyde familiens tryghed og samvær. Men i dag er Thanksgiving truet af konfliktpræget politik. Ufattelig mange amerikanske familier har et eller to (eller flere) familiemedlemmer, der er så uenige om politik, at de ikke er i stand til at sidde sammen og spise et eneste måltid uden at skændes. Det er, som om man fuldstændig har glemt, hvor heldig man er at bo i et land med personlig frihed, gode jobmuligheder, bevægelsesfrihed, masser af plads og millioner af hektar uberørt natur.
Amerikanere tager alt for mange ting for givet.
Det er svært – og måske uretfærdigt – at generalisere om alle amerikanere eller skære alle over én kam, når det gælder denne tendens. Men jeg vil påstå, at der er mange af mine landsmænd, der bruger uforholdsmæssigt meget tid på at tjene penge og mele deres egen kage, så de glemmer, hvor heldige og privilegerede de faktisk er. Derfor er det vigtigt, at vi bruger én dag om året på at gøre status. Jeg vil til enhver tid støtte bevarelsen af Thanksgiving Day, som bør fungere som en slags vagttårn, der kan advare os, før vi sejler ud i farlige farvande af selvfølgelighed og glemsel. Måske skulle danskerne også overveje, hvor vigtigt det er at erkende Skaberens gaver til os.
Stephen Helgesen er pensioneret amerikansk diplomat med speciale i international handel. Han har boet og arbejdet i 30 lande gennem 25 år under Reagan-, G.H.W. Bush-, Clinton- og G.W. Bush-administrationerne. Han er forfatter til fjorten bøger, hvoraf syv handler om amerikansk politik, og han har skrevet mere end 1.500 artikler om politik, økonomi og samfundstendenser. Han bor nu i Danmark og er en hyppig politisk kommentator i danske medier. Han kan kontaktes på: stephenhelgesen@gmail.com
1
0