André Rossmann, den 24. juni 2026, 24NYT
”Vi har brug for en kortlægning af politisk islam i Danmark. Vi ved nemlig for lidt. Og det, vi trods alt ved, er stærkt foruroligende”, skriver Berlingskes lederskribent, Amalie Lyhne.
Det er selvfølgelig det værste vrøvl, for igennem mange år har adskillige danske debattører skrevet om det Muslimske Broderskab og dets undergravende samfundsvirksomhed. Bl.a. på 24NYT (læs her og her) samt i Berlingske, som i feb. 2026 skrev: ”Et vidtforgrenet netværk af magtfulde imamer har haft tråde til Det Muslimske Broderskab. Det viser en kortlægning af de centrale aktører i broderskabets indflydelse i Danmark”.
Virkeligheden er, at det ikke er viden om islam og muslimer i Danmark, der mangler, men derimod viden om de mange danske kollaboratører, som aktivt fremmer islam her i landet. For sandheden er jo, at det er danskerne selv, der har skabt det muslimske problem. Det er jo ikke de herboende muslimer, der har invaderet Danmark, men derimod de islamvenlige folketingspolitikere, der har importeret muslimerne til Danmark lige siden 1983, hvor den famøse udlændingelov blev vedtaget.
Mens samtlige danske debattører – lige fra det yderste højre til det yderste venstre – ingen nævnt, ingen glemt – bruger mange timer på at kritisere islam og de herboende muslimer, er de påfaldende tavse om de danske kollaboratører, der er skyld i miseren. For det siger sig selv, at når et rigt skandinavisk land som Danmark åbner sluserne for hundrede tusinder af analfabeter fra de islamiske lande, er der kun en ting at gøre, når man er en fattig og rationelt tænkende muslim: at slå til, slå sig ned i Danmark og stikke labben frem. Man kan derfor ikke klandre muslimerne for, at de agerer rationelt og fornuftigt, idet de forsøger at få det maksimale udbytte af den slappe danske udlændingepolitik. Det er med andre ord ikke muslimerne, men derimod de danske kollaboratører på alle niveauer i samfundet, der har den ultimative skyld og det totale ansvar for den muslimske indvandring og dens destruktive konsekvenser for det danske samfund.
Det der vitterligt mangler i Danmark, er ikke viden om islam og muslimerne, men derimod viden om de islamvenlige danske folketingspolitikere, der bliver ved med at importere muslimer og tillader, at de år efter år får lov til at loppe sig på overførselsindkomster til en pris af 90 mia. kr. brutto om året.
Der mangler viden om de islamvenlige embedsmænd i centraladministrationen, der ukritisk og rundhåndet uddeler statsborgerskaber til kriminelle muslimske indvandrere, samt viden om de islamvenlige topembedsmænd i Udlændingestyrelsen, der har ansat muslimske sagsbehandlere til at administrere andre muslimers adgang til Danmark.
Der mangler viden om de islamvenlige kommunalpolitikere, som imødekommer og legitimerer religiøst betingede muslimske særkrav og islamiske skikke som f.eks. kønsopdelt svømning. Der mangler også viden om de islamvenlige kommunale sagsbehandlere, der sender raske muslimer på førtidspension.
Der mangler viden om de islamvenlige mediefolk, der giver muslimerne en særstatus i medierne ved at promovere muslimer i debatprogrammer, bringe skræddersyede solstrålehistorier om muslimske ”mønsterbrydere” og tæppebombe befolkningen med billeder af tørklædeklædte kvinder.
Der mangler viden om de islamvenlige dommere, der giver efter for muslimsk krænkelseskultur og giver ”islam-rabat” ved strafudmålingen for muslimer samt udviser kriminelle muslimer langt mindre end det er tilladt i den europæiske menneskerettighedskonvention.
Der mangler viden om de islamvenlige rektorer, der accepterer, at der på universiteter etableres muslimske bederum, og viden om de islamvenlige gymnasierektorer og skoleledere, der afskaffer julearrangementer og tvinger danske elever til at overholde ramadanreglen om spisetider til skolefester. Der mangler også viden om de islamvenlige skolelærere, der af hensyn til muslimske elever censurerer deres egen undervisning.
Der mangler viden om de mange islamvenlige arbejdsgivere, både offentlige og private, som accepterer muslimske tørklæder, der bruges til at promovere et religiøst-politisk budskab og signalere opposition til danske værdier.
Og sidst men ikke mindst mangler der viden om de islamvenlige præster i folkekirken, der arrangerer ramadan-middage og uddeler julehjælp til muslimer.
Og sådan kunne man blive ved. Der er altid en flink og islamvenlig dansk politiker, embedsmand, sagsbehandler, redaktør, dommer, rektor, præst mv., der står parat til at hjælpe islam på vej. Man skal dog ikke forvente, at alle de flinke, islamvenlige danske kollaboratører bliver udstillet og kørt gennem Berlingskes vridemaskine. Dem er Berlingske tavs om og opfordrer i stedet til, at det muslimske problem bliver parkeret i endnu en undersøgelseskommission, fordi der angiveligt mangler viden om islam og de danske muslimer. Med andre ord: Endnu en kortlægning i stedet for handling, alt imens de egentlige skurke – danske kollaboratører – fredes.
André Rossmann
1
0