UDENRIGSPOLITIK

You are currently viewing UDENRIGSPOLITIK

UDENRIGSPOLITIK OG RIGSFÆLLESSKAB 

ReformDK vil have Danmark ud af EU. 

ReformDK mener ikke at Danmark skal bruge milliarder i Mellemøsten og Afrika, hvor de tidligere og den nuværende regering har hældt vildt mange milliarder af danskernes penge ud i den blå luft. Vi ser det ene mislykkede bistandsprojekt efter det andet der er ‘sejlet ned i kloakken’. Gode danske milliarder der er hældt i venstreorienterede projekter og er endt i kloakkerne i fremmede lande, eller de er forsvundet ned i lommerne på ‘visse’ personer. Pengene kunne være brugt herhjemme på skattelettelser til danske familier eller på omsorg for sårbare børn, syge, ældre og handicappede. 

ReformDK kan støtte akut og midlertidig nødhjælp fx i forbindelse med krig, naturkatastrofer og lignende. ReformDK vil især have fokus på at hjælpe forfulgte kristne verden over. 

Rigsfællesskabet
Vi går ind for at fastholde og styrke Rigsfællesskabet, og hele det nordiske samarbejde, som den nuværende regeringen er ved at få til at smuldre.

Et stærkt Rigsfællesskab med Færøerne og Grønland og det Arktiske område der hører til os. Vi skal bruge de resurser der skal til, der, for at sikre vores territorie i Rigsfællesskabet og hele tiden opdatere vores samarbejde med NATO. Vi mener, at Island hører til i Rigsfællesskabet. Vi mener, at Danmark bør arbejde for en stærk Nordisk Union bl.a. som et alternativ til EU. 

Vi hilser både Finland og Sverige velkommen i NATO, selvom den islamiske stat Tyrkiet strittede voldsomt imod. Det rejser endnu engang spørgsmålet, hvad Tyrkiets mission er i NATO, som ven og rygklapper af Kina og Rusland og samtlige islamiske lande, der producerer terrorenheder rettet mod vesten.

Et NATO medlem fra den tyrkiske præsident har reciteret dette digt: ”moskéerne er vores kaserner, kuplerne vores stålhjelme og minareterne vores bajonetter!” og som indkøber krigsmateriel i Rusland specielt til at bekæmpe de vestlige medlemslande af NATO, er set gennem ReformDK’s optik, uforeneligt for ethvert medlemsland af NATO.

Derfor mener vi, at Tyrkiet ikke hører til i NATO. Dernæst er Tyrkiet heller ikke en integreret del af Europa, og har aldrig været det.

Det såkaldte palæstina område er et koncentreret område med Hamas-terrorister, der kun ønsker at udslette Israel.

ReformDK støtter til enhver tid op om, at Israel udsletter Hamas-terroristerne fra verdenskortet. Vi ønsker Israel ind i NATO og Tyrkiet ud af NATO. 

ReformDK støtter Israel, men mener  at Danmark løbende skal påpege Israels pligt til at værne om de kristne mindretal inde i Israel og i Israels nærområde. ReformDK mener, at Danmark bør søge at etablere et samarbejde med Israel om at genkristne Betlehem og sikre en tydelig kristen tilstedeværelse i bl.a Jerusalem. 

Danmark bør oprette en officiel dansk ambassade i Jerusalem. 

ReformDK anerkender vigtigheden af internationalt samarbejde og ønsker at dansk diplomati er til stede så mange steder som muligt. 

Vi kan snakke og handle med de fleste lande, uagtet at der er dybe uenigheder. 

© Copyright 2026 ReformDK

7
0