Martin Aagerup, den 25. juli 2026, 24NYT
Skattebetalerdagen minder os om det store offer, skatteborgerne bringer for at finansiere velfærdsstaten. Det er en mindedag, der hædrer alle os, der betaler gildet. Det kunne være så meget anderledes, skriver Martin Ågerup, der er direktør i Skattebetalerne, i Jyllands-Posten.
”I dag, lørdag den 25. juli, er det skattebetalerdag – dagen, hvor den gennemsnitlige skatteborger ikke længere arbejder for at forbedre tilværelsen for sig selv og sin familie, men i stedet resten af året må aflevere hele sin indtægt til skattefar. Vi skal arbejde hårdt for at tjene de penge. Og vi fortjener anerkendelse for det. Der er mange steder, man kunne tage fat for at udvise sparsommelighed, så skatteborgernes penge bliver brugt mere fornuftigt og mere effektivt. Offentlige it-systemer og offentlige byggerier løber ofte mange milliarder over budget. Skatteborgernes penge kunne anvendes bedre. Man taler om, at der kan spares, men intet bliver gjort. Det er en hån mod skatteborgerne. Med større sparsommelig respekt for skatteborgernes penge og skarpere prioritering kunne politikerne sikre, at vi fik samme velfærd for færre penge”, skriver Martin Ågerup.
Skattebetalerdagen er en kærkommen påmindelse om det store offer, skatteborgerne bringer for at finansiere velfærdsstaten og politikernes mange udgiftskrævende påfund, mener Martin Ågerup.
Det kunne lyde som guds straf over de stakkels danskere. Vi skal derfor minde Martin Ågerup om, at danskerne ikke er ofre, men frivillige og lydige skaffedyr for den fallerede socialdemokratiske velfærdsstat. Danskerne har selv valgt og hylder den halvsocialistiske samfundsmodel og den brandbeskatning, som Martin Ågerup klager over.
Selv blandt de såkaldte “borgerlige” i dette land er der fuld opbakning til skattetrykket, som er verdens højeste. Siden 1968 har borgerlige regeringer, som ellers påstår at gå ind for skattelettelser, i gennemsnit øget skatter og offentlige udgifter mere end de socialdemokratiske. Blandt Venstres vælgere svarer 60 pct., at skatteniveauet er passende. De borgerlige politikere tør heller ikke tale imod topskatten. Den er nemlig blevet et symbol på næstekærlighed, en gave fra rig til fattig. Og hvis man vil andre mennesker det godt, så vil man høj skat og omfordeling.
Hvorom alting er: Fortællingen om, at den store altfavnende og vildtvoksende velfærdsstat er vejen til fællesskab, lykke og tryghed, har tilslutning hos et stort flertal af danske vælgere. Selv om velfærdsstaten leverer stadig ringere service, stadig dårligere kvalitet og faldende produktivitet, er der blandt danskerne ingen opbakning til en anden samfundsindretning end socialdemokratismen. Velfærdsstatens lydige skaffedyr må derfor leve med den samfundsform, de selv har valgt. Og betale den høje skat uden klynk. Ingen medfølelse herfra.
24NYT
1
0