Blog

Pernille Birkler, den 21. august 2026

Et rigtigt eventyr begynder ofte med, ”Der var engang”. Og et rigtigt eventyr skal også helst slutte lykkeligt. Men ikke alle eventyrfortællere er lige gode, og til de dårligste hører politikere.

For når det er politikere, der fortæller eventyr, er det klogt at spidse ører og blive mistænksom. For politikere er trænede i at fortælle eventyr og gør det med så stor entusiasme og indlevelse, at store dele af befolkningen tror på en lykkelig slutning. Men som et gammelt ord siger, lyder det for godt til at være sandt, så er det det sandsynligvis også.

Jeg er så gammel, at jeg husker de gode gamle dage, hvor der kun var 2 køn, voldtægt hørte til sjældenhederne, og gruppevoldtægt havde vi aldrig hørt om. Og knivstikkerier på åben gade var noget, der kun foregik i det sydlige Europa.

Og ideologien islam fik vi fortalt eventyr om, da politikerne åbnede sluserne for denne helt anderledes kultur, ”de bliver helt som os, når vi blot hjælper dem med at falde til her i vores land”, sagde politikerne.

Og gjorde de så det? Også det var en eventyrfortælling, som har fået katastrofale konsekvenser for hele Europa. For en fremmed kultur, der ligger dybt i arvemassen, kan ikke ændres af europæiske politikere – der ikke havde sat sig ind i, hvordan en lovreligion fungerer i praksis.

Mange af os havde børnebogen Lille Sorte Sambo, for vi anede intet om, at der var noget forkert i at nævne en persons sorte hudfarve. I betragtning af hvor mange af vi blege danskere, der ynder at lægge os i solen for at opnå den eftertragtede brune kulør, rimer det dårligt med venstrefløjens farvegalskab, hvor alle, der nævner en persons brune eller sorte hudfarve, kaldes racist.

Der var dog en undtagelse, når det var en journalist på DR, der ustraffet kunne kalde vi danskere for grisefarvede. Havde en dansker i stedet kaldt en araber for abefarvet, var vedkommende blevet slæbt i retten og straffet hårdt.

Det var også dengang, hvor man ikke behøvede at låse sin dør, når man bare skulle være væk et par timer. I dag har mange af os alarmsystemer, der er slået til hele døgnet.

Og det var også dengang, bander havde noget med motorcykler at gøre, for ingen forestillede sig, at med den muslimske indvandring voksede også antallet af kriminelle bander, så vi danskere nu risikerer at blive fanget i krydsilden, når islams raske svende ryger i totterne på hinanden.

Og den danske folkeskole bliver nu gradvist ændret, for børnene af de ”nye danskere” er mere tro mod deres lovreligion end mod dansk undervisning, og de dominerer undervisningen i mange af vores skoler, hvilket resulterer i, at vi danskeres høje IQ støt er på vej ned.

Hvornår ødelæggelsen af Europa – og dermed også af Danmark – begyndte, kan vel diskuteres. Men lad os sætte årstallet 1973 som en god begyndelse på et utal af dårlige politiske beslutninger. Og som jeg startede med, så er politikere trænede i at fortælle eventyr, og det gjorde de også i 1973.

Og hvad satte så lavinen af Europas ødelæggelse i gang? Et godt bud kan derfor være folkeafstemningen om EF, Det Europæiske Fællesskab, som blev solgt til os som den store gevinst for handel mellem vi europæere.

Men som så ofte, når det handler om politik, er der en skjult dagsorden, som ikke tåler dagens lys. Og her var den skjulte sandhed, at Den Europæiske Union allerede var i støbeskeen og på sigt ville fratage os vores selvbestemmelse og ødelægge den europæiske kultur.

Og hvem husker ikke daværende statsminister Poul Schlüter, der i forbindelse med den danske folkeafstemning om EF-pakken i 1986 for at berolige vælgerne om, at det økonomiske samarbejde ikke ville udvikle sig til en egentlig politisk union sagde de berømte ord, “Unionen er stendød, når vi stemmer ja på torsdag”.

Og så begyndte lavinen for alvor at rulle, for unionen var langtfra død, den har i stedet vist sig så levedygtig, at den langsomt nu er ved at forvandle Europa til et bundt små kommuner, styret af et socialistisk overformynderi i Bruxelles.

Europa manglede arbejdskraft, sagde politikerne, så vi fik fortalt eventyret om den intelligente og veluddannet arbejdskraft fra det fjerne østen, som blot skulle være her i et par år, for når der ikke mere var brug for dem på det danske arbejdsmarked, rejste de naturligvis hjem igen.

Men også dette eventyr var i stedet uden hold i virkeligheden, for vi er nu så flinke her i Danmark, så familiesammenføringer og statsborgerskaber var for længst begyndt at blive smidt i grams, og det var vi danske skatteydere, der hang på regningen, som voksede støt i takt med tilstrømningen af ”nye danskere”.

For selv om der ikke mere var arbejde at få, havde hele familien fået opholdstilladelse, og bordet fangede pga. de forældede konventioner, så hvorfor returnere til langt dårligere forhold, når Danmark er ét stort tag-selv-bord for en storfamilie fra Mellemøsten, der uden at løfte en finger kan komme på støtten resten af livet, og jo flere børn, jo flere penge ryger der ind på kontoen.

Der var dog en slem bagside af medaljen. For jo flere fra især MENA-området, jo mere kriminalitet, flere voldtægter og knivstikkerier. Men det skal I ikke bekymre jer om, sagde politikerne, for nu laver vi en knivlov, og så stopper det naturligvis.

Og gjorde det så det? Jo, der var skam mange danske håndværkere, der røg i fælden, fordi de brugte knive i deres arbejde og derfor havde dem med i værktøjskassen.

Og lige stå stille forsvandt al tale om den manglende effekt af knivloven, skønt antallet af knivdrabstiger i takt med stigningen i antallet af mennesker med en anden kultur. For politikernes dårlige eventyr skal helst forties. Ikke mindst når det handler om islams bagside.

Så ikke mere snak om knivloven, den kom i glemmebogen, dens bog, hvor politikernes dårlige beslutninger anbringes, og hvor de statsstøttede medier ikke har lyst til at grave dem frem igen.

Langsomt begyndte antallet af voldtægter af danske piger og kvinder at sige. Men I skal ikke bekymre jer, sagde politikerne, for nu laver vi en samtykkelov, så stopper det naturligvis.

Og gjorde det så det? en kultur, der er indarbejdet i generne, kan ikke ændres af politiske eventyr, og samtykkeloven blev især brugt til at ødelægge fremtiden for etnisk danske unge mænd, der efterhånden dårligt nok turde kaste et enkelt blik på en pige for ikke at risikere en anklage for voldtægtsforsøg eller sexchikane.

Danmark havde som så mange andre af de europæiske lande skrevet under på forældede konventioner, som ingen turde melde sig ud af igen. Og over det hele svævede magtcentret i Bruxelles, den Union, som Fanden havde skabt, og som vi aldrig havde givet samtykke til.

Samme union besluttede også, at alle de indre grænser i Europa skulle åbnes for at lette varetransporten mellem de enkelte lande. Og vi fik igen fortalt eventyr om, at EU naturligvis ville holde de ydre grænser hermetisk lukkede.

Og gjorde de så det? Der er mange årstal, der kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på én, og hvem husker ikke strømmen af såkaldte flygtninge på de danske motorveje i 2015, hvor den danske godhedsindustri nærmest stod i kø ved den tyske grænse for med blomster at byde dem velkommen.

Og rygter har det med at løbe stærkt, så fortællingen om det gode liv i det lille land højt mod nord satte fart i flygtningestrømmen, og for at få det til at gå lidt hurtigere drog daværende statsminister, den islambegejstrede Lars Løkke Rasmussen, i 2018 til Marrakesh og skrev ene mand under på alle vi danskeres vegne, at fra nu af hedder det ikke mere flygtninge, nu hedder det migranter, og migration er en menneskeret. Så Velkommen til Danmark, vi sørger for bolig og underhold til alle.

Og langsomt tiltager dette magtcenter i Bruxelles sig mere og mere magt, og nye love strømmer konstant ned over hele Europa. Og i dag har vi danskere kun en las tilbage af vores danske lovsystem, for EU trumfer alt og alle. EU er en dødssejler, der vil få hele Europa til at kæntre og udslette den oprindelige europæiske kultur.

Og for at sætte kronen på værket har EU for nylig hædret Angela Merkel som en stor politiker, som i stedet burde være sat bag lås og slå for landsforræderisk virksomhed. Så ved man, hvor EU befinder sig politisk. Men EU har nu heller aldrig lagt skjul på, at de ønsker islam i Europa, og det er Angela Merkel nu blevet hædret for sin hjælp med.

Det er også EU, der vurderer, om lovlige politiske partiers holdninger er forenelige med de europæiske værdier, og om partierne derfor fortsat skal have adgang til offentlig finansiering. Altså bestemmer EU nu også over vores folketingsvalg. At det fortrinsvis vil ramme partier på højrefløjen er der nok ingen tvivl om, da hele Europa bevæger sig mere og mere imod socialismen.

I USA er der i det demokratiske parti en voksende gruppe på den yderste venstrefløj, der dyrker et tæt samarbejde med muslimer, islamo-kommunisme eller islamo-socialisme som det kaldes. Og alt tyder på, at Europa er på vej i samme retning.

Overalt i Europa er venstrefløjen i tæt forbrødring med islam, hvad der burde få enhver til at gyse, ikke mindst når man ser Enhedslisten deltage i store demonstrationer med deres islamiske venner, hvor de sammen lufter deres jødehad. Samme parti står nu i kulisserne og trækker i trådene til vores regering.

Også censuren er vi igen plaget af, den censur, som vi efter slutningen på krigen 1940/45 blev lovet, aldrig nogensinde skulle indføres igen. For også denne politiske eventyrfortælling holdt ikke vand.

Der kommer hele tiden nye ord ind i vores sprog, og for nylig faldt jeg over ét, som er så rammende, at jeg vil bruge det her sammen med politikernes eventyrfortællinger.

Ordet er kulturforræder, en etiket som kan sættes ikke blot på de sidste mange årtiers politikere men desværre også på mange danskere, der svigter deres egen kultur for at falde på knæ for en fremmed, der vil erstatte vores danske kultur med deres egen udemokratiske og voldelige.

Der var engang, hvor man ikke risikerede voldelige overfald og knivstikkeri, når man om aftenen stod og ventede på toget eller bussen. I dag er det klogt ikke at stå og vente alene.

Der var engang, hvor vi kvinder kunne færdes trygt, når vi vovede os ud om aftenen alene. I dag er risikoen for voldtægt støt stigende, og gruppevoldtægt er den nye trend, som har et tydeligt etnisk fingeraftryk, der ikke er dansk.

Der var engang, hvor vi kunne sige og skrive lige hvad vi lystede. I disse tider med både censur og straf for forkerte meninger” må man vare sin mund og sit tastatur og formulere sig på en måde, der ikke bliver fanget af myndighedernes vagthunde.

Der var engang, hvor vi danskere selv bestemte over vores land. Det gør vi ikke mere. for i dag er vi blevet tvangsanbragt i et stort monster, kaldet Den Europæiske Union, som vi aldrig har sagt ja til, men som også var en af politikernes eventyrfortællinger.

Jeg savner de gode gamle dage.