Michael von Qvalen, den 13. april 2026, 24NYT
Med direkte adresse til Europa har Trump gentagne gange kaldt NATO for en ”papirtiger”. Hans betragtning er helt rigtig. Europa – det kontinent hvorfra dominans og verdensmagt, opdagelser og erobringer, videnskabelige og teknologiske landvindinger igennem to årtusinder er udgået – befinder sig i 2026 i en voldsom deroute magtmæssigt, militært, politisk og moralsk.
Set i lyset af, at Europa med sin mere end halve milliard indbyggere og en økonomi, der er større end Kinas, har potentialet til at være en dominerende spiller både i NATO og verden, kan derouten undre. Det er dog ikke et spørgsmål om faktiske muligheder og ressourcer, men om mentalitet. En europæisk mentalitet, der efter 2. verdenskrig har gennemløbet dramatisk ændring fra – groft sagt – en vinder- til en tabermentalitet, fra selvhævdelse til selvudslettelse.
Den 2. verdenskrig, Hitler og kolonitiden førte til et eklatant europæisk kulturnedbrud og et enormt skyld og skam-kompleks. Sund fornuft/rationalitet, vilje, mod og handlekraft blev derefter til substansløs ideologi, blødhed, frygt og viljesløshed. De sidste 30-35 år (efter murens fald) har mentaliteten direkte ramt taberstadiet. Et stadie, hvor dumhed, svaghed, hykleri, selvudslettelse og had til egen nation og befolkning, er centrale elementer.
Hvor de europæiske nationer tidligere i historien har kunnet mønstre stærke ledere, som f.eks. Otto von Bismarck, Winston Churchill, Charles de Gaulle og Magarat Thatcher, er Europas ledere i dag angste og handlingslammede kujoner, der hverken kan eller tør sætte noget på spil – allermindst deres genvalg. Den britiske premierminister Keir Starmer er kvintessensen af en sådan ”leder”.
Disse svage ledere har påtvunget deres lande at bøje sig for internationale konventioner, der har den absurde konsekvens. at de undergraver de samme landes kulturer og befolkninger. Samtidig tvinger de kujonagtige ledere deres befolkninger til at underkaste sig de fremmede, der kommer ind over landegrænserne, og bøje sig for både legale og illegale (f.eks. vandringen på de danske motorveje år 2015) indvandrere og de etablerede indvandrersamfund. Hvis nogen alligevel skulle finde på at være kritiske og stille krav til indvandringen, så bliver de udpeget som intolerante og racister.
Herunder nægtes Europas befolkninger retten til at være stolte over deres nation og identitet som englændere, tyskere, svenskere, danskere etc. I stedet sættes der lighedstegn mellem god gammeldags fædrelandskærlighed og afstumpet fascisme/racisme.
Samtidig med det uholdbare indtag af fremmede og nedbrydningen af egen kultur har de europæiske ledere undladt at sikre deres lande militært. Ansvaret for og bekostningen af Europas sikkerhed, har de således gennem 80 år ladet USA om. De mange milliarder man har sparet ved at lade amerikanere betale for det europæiske forsvar, er så bl.a. blevet brugt på de enorme udgifter indvandringen har kostet og koster.
Andre milliarder hentet samme steds fra har man brugt på en absurd og selvnedbrydende klimaomstilling. Herunder har europæerne nedbragt og/eller stoppet udvindingen og produktionen af fossile brændstoffer og dermed påført sig selv en gigantisk mangel på energi som man så – ”ja, godaw, do!” – forsøger at råde bod på ved at købe FOSSIL energi fra Rusland, Mellemøsten og USA til skyhøje og konkurrenceødelæggende priser.
Afviklingen af fossile brændstoffer er baseret på en pseudovidenskabelig forestilling om et gigantisk klima-ragnarok. En falsk forestilling, som Europa i 40-50 år har indoktrineret og skræmt sine børn og unge med. Skal verden reddes er det, ifølge forestillingen, et ”must” at skifte til sol og vind energi. Dette har Kina ikke været sen til at udnytte. Herfra sendes en liflig pengestrøm til NGO’er og til uddannelsesinstitutioner fra folkeskoler til universiteter. Disse propper børnene/de unge med den ”lærdom”, at olie, gas og kul er rene miljøgifte, og at nuklear energi er lige så dødbringende og derfor ikke noget alternativ. Kun vedvarende energiformer som solpaneler og vindmøller duer. Sjovt nok har Kina sideløbende skabt sig en position som verdens suverænt største producent af netop solceller og vindmøller. Produktionen skal ikke opfylde et behov hos kineserne selv. De benytter sig nemlig i det store og hele af fossile brændstoffer, f.eks. opfører kineserne hver uge to nye kulkraftværker! Nej, vindmøller og solceller sælges til de dumme og klimaforstyrrede europæere, der på den måde undergraver deres egen konkurrenceevne.
Konkret ser man lige nu den europæiske deroute udspille sig i relation til USA’s og Israels gigantiske militæroperation mod Irans shiamuslimske præstediktatur. Det amerikanske mål med operationen var at fjerne Irans evne til at udvikle atomvåben. Hvilket er lykkedes og en ekstrem trussel mod USA, Israel, Mellemøsten og Europa dermed fjernet. Herunder er Irans flåde, luftvåben, missilproduktionsfabrikker, etc. blevet udslettet og to generationer af terrorvældets topledere/ayatollaher blevet dræbt. Iran kan derfor stå overfor et regimeskifte fra præstediktatur til demokrati. De positive konsekvenser af et sådant vil være enorme: Liv og frihed til det iranske folk, fred i Mellemøsten og økonomisk og sikkerhedsmæssigt til stor gavn for Europa.
På trods af dette og skønt Iran har (haft) lukket Hormuzstrædet, der er vitalt for Europas energiforsyning, har de europæiske ledere afvist USA’s ønske om støtte i kampen mod præstestyret. ”Ikke vores krig”, er deres argument, som åbenlyst afslører, hvor langt ude i ”hampen” den europæiske dumhed og kujonagtighed efterhånden befinder sig. Dette tydeliggøres yderligere, når det betænkes, at europæerne i forhold til forsvaret af Ukraine og i forhold til den aktuelle trussel fra Rusland, omvendt forventer, at USA kommer dem til hjælp!
Det er rystende, men – set i lyset af deres eklatante politiske og moralske deroute – ikke overraskende, at de europæiske ledere efterhånden har mistet al realitetssans og derfor er gået i gang med at save den gren over, som de selv sidder på. Således har Trump efterfølgende den europæiske afvisning flere gange mere end antydet, at USA vil trække sig ud af NATO, ligesom Marco Rubio har udtalt, at USA, når Iran-operationen er tilendebragt, seriøst vil overveje sit NATO-medlemskab.
Trækker USA sig ud vil det være slut med NATO og med firs års europæisk snylteri på amerikanerne. Europas fald fra ”tinderne” vil dermed være åbenlyst og det spørgsmål, som de slappe og fordummede europæiske ledere og deres ideologisk vanrøgtede og desillusionerede befolkninger, bliver tvunget til at tage stilling til, vil være: Hvad så nu, Europa!?
1
0