André Rossmann, den 29. marts 2026, 24NYT
USA’s og Israels krig mod Iran har varet i fire uger. USA og Israel har siden den 28. februar bombet tusindvis af mål i landet. Iran har svaret igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt. I lørdags igangsatte Yemens houthi-bevægelse missilangreb mod Israel, mens Israel er i gang med en landoffensiv i det sydlige Libanon.
Tidligere på ugen fremsendte USA via Pakistan en fredsplan med 15 krav til Iran. Mange af kravene er de samme krav, som USA stillede inden Iran-krigens udbrud: at Iran forpligter sig til ikke at anskaffe atomvåben, at USA overtager Irans højt berigede uran, at Irans forsvarskapacitet bliver reduceret samt at Iran afslutter sin støtte til terrorgrupperne som Hezbollah, Hamas, Houthierne og forskellige shiitiske terrorgrupper i Irak og Syrien.
Iran kræver krigsskadeerstatninger for ødelæggelserne efter de massive bombninger samt garantier for, at USA og Israel ikke angriber igen. Desuden vil Iran også have lukket de mange amerikanske militærbaser i regionen. Senest har Revolutionsgarden oplyst, at Iran planlægger at opkræve store summer for at åbne for sejlads gennem Hormuzstrædet. Præcis ligesom Egypten gør det ved Suezkanalen.
En iransk afgift for passage gennem strædet vil ændre Hormuzstrædets status fra at være internationalt farvand til at være under iransk overherredømme. Det er ikke alene en provokation over for USA, men også over for den internationale skibsfart. Golfstaterne er imod, at Iran på den måde får overtaget kontrollen med strædet og dermed Golfens energieksport i mange år frem.
Selv om der foregår bestræbelser for at arrangere et møde mellem USA og Iran, vil et sådant møde næppe finde sted i nærmeste fremtid i betragtning af den store kløft mellem de to landes krav. Officielt afviser Iran ethvert forsøg fra USA på at få stoppet krigen, men indirekte er landet i kontakt med USA.
Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, har sendt ca. 10.000amerikanske landsoldater til Mellemøsten som led i forberedelserne til flere ugers landoperationer i Iran. Der bliver ikke tale om en fuldskalainvasion, men angreb udført af specialstyrker og konventionelle infanteristyrker med henblik på at besætte iranske øer og fjerne Irans højt berigede uran.
P.t. er det uklart, hvornår Iran-krigen kan afsluttes. Da Iran ikke vil kapitulere, kan USA ikke ensidigt afslutte konflikten. Mens Trump siger, at USA vinder krigen, fordi man har ødelagt en tredjedel af den iranske missilkapacitet, definerer Iran sejr som overlevelse. Så på denne måde har både USA og Iran ret. Det betyder, at der kun er to muligheder: enten bliver konflikten eskaleret eller der bliver indgået et kompromis.
Slutter den igangværende konflikt med, at Iran får lov til at videreudvikle sit atomprogram, kommer der flere krige mellem Israel og Iran i fremtiden. Et atombevæbnet Iran ville nemlig udgøre et eksistensiel trussel mod Israel og Israel vil derfor aldrig tillade, at Iran bliver en atommagt. Om det så skulle betyde, at Irans atomprogram skal udraderes ved hjælp af nukleart våben.
André Rossmann
1
0