Jens Kristian Bech Pedersen, den 20. september 2026, 24NYT
Debatindlæg af Jens Kristian Bech Pedersen
Den ukrainske journalist, Iuliia Mendel var pressesekretær for den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij i årene 2019 – 2021. Hun har et stort kendskab til Zelenskij hvad angår både hans person og hans politiske og militære planer for Ukraine. Hun er siden blevet til en hård kritiker af Zelenskij’s og Europas krigskurs for Ukraine. Mendel skulle onsdag 16. september om aftenen holde en tale i Europa-parlamentet. Hun blev imidlertid forment adgang til parlamentssalen. Uden for parlamentsbygningen udtalte Mendel sig til pressen om affæren. Hun fik gennem AfD mulighed for i stedet at holde sin tale gennem en videokonference.
Zelenskij tidligere pressesekretær forhindret i at tale i Europa-Parlamentet
Under denne overskrift skriver Pål Steigan, der er chefredaktør for den norske netavis steigan.no, følgende om affæren ved Europa-parlamentet (se note 1):
Iuliia Mendel skulle efter planen holde en tale i Strassbourg onsdag aften efter invitation fra AfD (Alternativ für Deutschland). Efter flere timer med usikkerhed blev hun til sidst nægtet adgang. Denne afgørelse kommer tre dage efter, at den ukrainske præsident indførte sanktioner imod hende. Iuliia Mendel, der er tidligere pressesekretær for Volodymyr Zelenskij, blev onsdag aften annonceret som hovedtaler på et møde, der var arrangeret af AfD, om krigen i Ukraine og om, hvordan krigen kunne afsluttes. – – – – – Ifølge Hans Neuhoff, der er AfD-parlamentariker og arrangør af mødet, blev Iuliia Mendel nægtet adgang til parlamentsbygningen.
Denne afgørelse udviklede sig til en administrativ sag. Arrangørerne ventede inde i bygningen til sent tirsdag aften, førend de fik at vide, at Mendel ikke vil få adgang. Onsdag morgen ventede Neuhoff stadig på et officielt dokument, som skulle forklare årsagerne til afslaget.
Arrangementet var imidlertid blevet offentligt annonceret af AfD allerede den 9. september. En af partiets næstformænd Tino Chrupalla skulle efter planen selv tale ganske kort, og Roger Kôppel, der er chefredaktør for det schweiziske ugeblad Weltwoche, skulle deltage i diskussionen.
Timingen er desto mere eksplosiv, fordi Iuliia Mendel netop er blevet sanktioneret af ukrainske myndigheder. Søndag 13. september underskrev Volodymyr Zelenskij et dekret, der implementerer en beslutning fra Ukraines Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd. Iuliia Mendel, der er tidligere ukrainsk journalist, og som fungerede som Zelenskij’s pressesekretær i tiden 2019 – 2021, er den eneste ukrainske statsborger på en sanktionsliste, der også omfatter ni russere. Sanktionerne, der indledningsvis er planlagt til at vare i ti år, inkluderer indefrysning af Mendel’s ejendomme, restriktioner for forretningsdrift og kapitalbevægelser og blokering af hendes adgang til hendes ukrainske Instagram-, X- og facebook-konti.
Iuliia Mendel’s presseudtalelse
Uden for Europa-parlamentet gav Iuliia Mendel til den fremmødte presse en udtalelse, der kan ses på den schweiziske ugeavis Weltwoche (se note 2). Weltwoche præsenterer sin video under overskriften: ”EU will Ukrainer nicht hören, die Frieden wollen» – Selenskyjs Ex-Pressesprecherin Julija Mendel.
Udtalelsen er blevet lagt op på Mendel’s X-profil den 16. september 2026 og lyder sådan:
Tak, fordi I er mødt frem. Og vi har lige hørt, at vi vil blive udelukket fra Europa-parlamentet, og fra i det hele taget at gå ind i parlamentsbygningen. I dag skulle jeg have holdt min tale om fred; og jeg tror stadig, at der kun er én vej til, at Ukraine kan overleve som nation, nemlig at der bliver fred. Jeg ser ikke noget som helst anti-ukrainsk i det. Og I forstår jo, at vi som land altid har set hen til Den Europæiske Union som en union af frihed og som en union, der respekterer menneskerettighederne, en union af ytringsfrihed og af retten til at udtrykke sin mening. For mig er det virkelig meget mærkeligt at opleve, at jeg er blevet udelukket på netop den dag, hvor jeg skulle holde en tale om fred. Men jeg er alligevel meget taknemmelig over for AfD for at have arrangeret muligheden for, at jeg i stedet for kan levere min tale gennem en videokonference. Men, for at sige det ligeud, dette påvirker mig ganske meget, og jeg kan ikke se nogen begrundelse for dette. Jeg ved, at der er mange ukrainere, helt bogstaveligt millioner af ukrainere, som støtter op om fred. Jeg får støtte fra Vestukraine, fra Østukraine, fra Donbas, fra Kiev og fra alle dele af landet. Og rigtigt mange mennesker forventede af mig, at jeg ville holde denne tale. Det er en skam, at der er denne selvcensur, og at Europa-parlamentet ikke ønsker at høre på de ukrainere, der ønsker fred. Så det er ganske krænkende. Jeg må tilgive. Men igen, jeg er taknemmelig for, at jeg vil få mulighed for at levere min tale via en videokonference. Tak, fordi I mødte op.
Iuliia Mendel’s videotale
På det arrangerede møde i EU’s parlamentsbygning, hvor Iuliia Mendel fik forbud mod at være til stede, fik hun i stedet lejlighed til at levere sin tale gennem en videokonference (se note 3). Herunder gengives mindre uddrag af talen.
– – – – – Lad os være ærlige. Rigtigt mange mennesker ønsker hellere at ødelægge Rusland, end de ønsker at redde Ukraine. Jeg gentager det: Rigtigt mange mennesker ønsker hellere at ødelægge Rusland, end de ønsker at redde Ukraine. – – – – –
Jeg troede, at vi allerede havde lært lektien om, hvad det indebærer at ofre hele folkeslag til storslåede ideer. – – – –
Lad os starte med det mest elementære spørgsmål af alle. Hvordan skulle 25 millioner ukrainere, halvdelen af dem pensionister, kunne forsvare 500 millioner europæere over for 140 millioner russere? Skammer I jer ikke? Siden Ukraine fik sin selvstændighed i 1991 har landet mistet over halvdelen af sin befolkning. Dengang levede der 52 millioner i landet. Selv efter de mest optimistiske vurderinger er der i dag kun omkring 25 millioner mennesker tilbage og tallet falder meget hurtigt. Og med moderate vurderinger mister Ukraine mere end 600.000 mennesker hvert eneste år. Det betyder, at inden for ti år vil befolkningen falde til langt under 20 millioner. Det er katastrofale tal. Ukraine er blevet et sted, hvor det i stigende grad føles umuligt at leve et liv og have håb for fremtiden. Dette er simpel matematik. Matematik, som viser, at mit land er ved at forsvinde for øjnene af jer under de varmeste klapsalver til manden på den røde løber; en mand (oa.: Zelenskij), der nu sidder ved magten på ottende år, og som altid finder en ny grund til, at krigen endnu ikke kan standses. Denne krig har ødelagt den ukrainske økonomi og det ukrainske demokrati. Hvordan er vi nået til det punkt, hvor enhver, der er modstander af krigen, bliver fordømt som pro-russisk og udemokratisk? Hør tydeligt efter dette: Fred kan ikke være pro-russisk! Fred kan ikke være pro-russisk! Fred er den eneste mulige vej ud af den krise, hvor vi alle er robotter, og først og fremmest ukrainerne. Zelenskij fortæller os, at vi vil kræve bedre fredsvilkår. Men sagen er, at vi er ved at miste landet. Vi er ved at tabe nationen. Der vil ikke være noget folk tilbage, som vi kan give bedre vilkår. Og hver og én af jer her ved, at militær overvindelse af Rusland er umulig. – – – – –
Gjorde Europa virkelig nok for at standse denne krig? Enhver, der forsøgte at tale med Putin, blev forfulgt og stemplet som prorussisk fra Orban til USA’s præsident. – – – – –
Når det kommer til virkelig krig, og til valget mellem liv og død blot for en ide’s skyld, vil mange omsider fatte det fejlagtige i denne kurs mod militarisering, hvor det ukrainske folk vil blive det første til at blive ofret.
Jeg er ikke her for at forsvare Rusland eller for at smigre Rusland. Men ønsketænkning er en fælde. Og i mit hjemland bliver denne fælde målt i tusindvis af liv. Ønsketænkning bliver i dag malet med det ukrainske blods farver. Og enhver artikel, der bliver skrevet af en skrivebordskorsfarer mod Rusland – ofte af én, der aldrig har sat sine fødder i hverken Rusland eller Ukraine, og som skaffer sig sin viden fra de sociale medier – er en lille tragedie og en degradering af vor civilisation. – – – – –
Så jeg står her og jeg bønfalder jer: Hold op med at tro de overfladiske sort-hvide narrativer, der fortælles jer af Zelenskij og af aktivister, der bliver finansieret af jeres egne ledere.
– – – – –
Tidligere 24NYT-artikel om Iuliia Mendel
24NYT har tidligere bragt en artikel om Iuliia Mendel’s syn på præsident Zelenskij, hendes oplevelser med Zelenskij og den tragiske situation i Ukraine (se note 4).
________________________________________
Note 1:
Note 2. Iuliia Mendel uden for Europa-parlamentet:
https://www.youtube.com/watch?v=BssQUa36S20
Note 3. Mendel’s tale på videokonference:
https://www.youtube.com/watch?v=HzaOI0SDxaU
Note 4. 24NYT om Iuliia Mendel:
https://24nyt.dk/zelensky-er-i-dag-en-af-de-stoerste-forhindringer-for-fred/
