Stephen Helgesen, den 31. august 2025
Elsker danskerne Grønland nok til at acceptere, at grønlænderne kunne blive fristet til at løsrive sig fra fællesskabet? Rækker danskernes kærlighed så langt, at de ville ønske det absolut bedste for landet – uanset om grønlænderne måske selv ville sige: “Tak for denne gang, men vi har andre planer for vores fremtid”?
Mig bekendt er ægte kærlighed defineret ved at være i stand til at give slip på dem, man holder mest af, når de siger, at de vil noget andet. Det sker ofte i forhold til vores børn, for eksempel. Sagen er, at man som forældre skal være parat til at se i øjnene, at deres sønner og døtre har lov til at bestemme, når de er myndige.
Grønlænderne har en særlig historisk tilknytning til Danmark og Norden. Det er et faktum, men det kan diskuteres, hvor tæt denne tilknytning er i dag, set i lyset af grønlændernes egne ønsker om mere selvstændighed og selvstyre.
En PET-rapport, som ikke er blevet offentliggjort, men lækket til pressen for nylig, har ifølge medierne peget på, at der var nogle amerikanere, som havde forsøgt at “påvirke” visse grønlændere om USA’s ønske om at få et tættere forhold til landet. Rapporten har vakt så meget opsigt, at regeringen vil indkalde USA’s chargé d’affaires fra den amerikanske ambassade til et møde med en højtstående embedsmand i Udenrigsministeriet, som formentlig skulle give ham en skarp advarsel om, at indblanding i Danmarks eller Grønlands indre anliggender ikke må finde sted.
Hvis disse amerikanere i rapporten var officielle repræsentanter for eller betalt af den amerikanske regering, ville det måske være et brud på FN’s regler. MEN hvis de var almindelige amerikanere – dvs. private statsborgere, som opholdt sig i Grønland som turister eller forretningsfolk og ikke repræsenterede den amerikanske administration eller regering – så var de frit stillet til at interagere med grønlænderne, så længe de ikke havde til formål at opildne grønlænderne til at fremme en revolution mod Danmark eller ophæve deres forbindelser med danskerne.
Situationen vakte så meget opsigt i medierne, at jeg forleden i et radiodebatprogram blev beskyldt af en politisk aktivist – og formentlig Amerika-hader – for at være nærmest landsforræder, blot fordi jeg stemte på Donald Trump ved valget i 2024 og bor her i Danmark! Han mente, at selv om fakta endnu ikke var kommet frem om, hvem der var involveret i “påvirkningskampagnen” i Grønland, skulle alle Trump-støtter her betegnes som landsforrædere. Og det kom ovenikøbet fra en tidligere spidskandidat for et stort politisk parti til Europa-Parlamentet! Wow, tænkte jeg, godt at han ikke fik posten i Europa-Parlamentet eller var dommer ved Den Internationale Domstol i Haag – ellers ville jeg allerede være på vej tilbage til Amerika.
Det er gået op for mig, at verden virkelig har forandret sig meget, siden jeg var diplomat i Danmark for 20 år siden. Nu kan man næsten korsfæste folk på baggrund af fornemmelser eller ekstreme påstande uden at være i besiddelse af fakta – eller uden selv at have rent mel i posen. Man siger, at vi ikke kan gå tilbage, og at de “gode gamle dage” blot er en drøm for mange af os, som er oppe i årene og kan huske de dage, hvor pli, dannelse og rimelighed ikke var blæst væk. Vi reagerer for hurtigt i dag og er parate til at slynge retoriske Molotov-cocktails mod hinanden uden den mindste bekymring for andres renommé og rettigheder. Det er bestemt ikke dansk, og jeg nægter at tro, at de fleste danskere er hadefulde og reaktionære eller villige til at give afkald på retfærdighed og fairness.
Lad os finde ud af, hvem de mennesker er, som beskyldes for at være “påvirkere” i Grønland. Hvis de er betalt af den amerikanske regering og havde til formål at være distributører og anstifte uro, så send dem hjem igen og nægt dem indrejse. Hvis de er private statsborgere, så skulle vi måske betragte dem som konkurrenter og se situationen som en markedsføringsopgave – og gøre en ekstra indsats for at bevise over for grønlænderne, at deres bedste ven og deres bedste chance for at tackle fremtidens udfordringer er et tæt og godt samarbejde med det danske folk. OG at der er amerikanere her i Danmark, der kan ride på to heste på én gang uden at falde i en sump af bebrejdelser og uretfærdige beskyldninger.
Stephen Helgesen er en pensioneret amerikansk diplomat med speciale i international handel. Han har boet og arbejdet i 30 lande i løbet af 25 år under Reagan-, G.H.W. Bush-, Clinton- og G.W. Bush-administrationerne. Han er forfatter til fjorten bøger, heraf syv om amerikansk politik, og har skrevet over 1.500 artikler om politik, økonomi og sociale tendenser. Han bor nu i Danmark og er en hyppig politisk kommentator i danske medier. Han kan kontaktes på: stephenhelgesen@gmail.com
1
0