André Rossmann, den 17. maj 2024, 24NYT
Tegnene på, at Ukraine er begyndt at få overhånden i krigen mod Rusland, bliver flere og flere, og det kan presse Putin til desperate handlinger, f.eks. et angreb på Letland. Sker det, kan danske soldater ende i åben kamp med russerne.
Det er imidlertid et stort og ubesvaret spørgsmål, om der kan lokkes folk nok til forsvaret, og om danske soldater vil kæmpe for deres land.
Forsvaret mangler nemlig både mandskab og en plan for, hvordan forsvaret hurtigt kan skaffe kampdygtige våbentrænede soldater i tilfælde af krig. I øjeblikket har forsvaret 3.400 personer i reserven. I Finland er der ca. 900.000.
Ifølge Forsvarskommandoen er den samlede bemanding i det danske forsvar på 82 pct. For konstabelgruppen er bemandingsgraden 77 pct., for sergentgruppen 81 pct. og for officersgruppen 87 pct. Selv om der er bred politisk enighed om at styrke forsvaret med 17.000 flere ansatte, kan de mange tusinde ledige hænder ikke opdrives grundet akut arbejdskraftmangel i hele landet.
Den allerstørste udfordring for det danske forsvar er at rekruttere og fastholde professionelt personel som f.eks. mekanikere, elektronikingeniører og elektrikere. De ansatte flygter fra forsvaret, fordi de oplever en hverdag med usle forhold, hvor der ikke engang er uniformer og støvler nok. Løn og arbejdsvilkår presser erfarne soldater ud af forsvaret. Lige nu forlader ca. 2.000 mand forsvaret hvert år.
Reelt er der i forsvaret under 4.000 ”varme hænder”, der kan kæmpe. Til gengæld er der alt for mange ”kolde hænder”, dvs. embedsmænd og officerer. De civilt ansatte udgør næsten 30 pct. af den samlede bemanding. Der er chefer nok til alle – og lidt til. I 2022 blev Forsvarets 6.432 menige soldater ledet af 6.877 officerer og befalingsmænd.
Det er ikke nemt at tiltrække nye folk. Som værnepligtig får man en månedsløn på 9.034,17 kr. (1. jan. 2026) før skat og et skattefrit beløb til kost, der svarer til 277 kr. pr. kalenderdag (1. jan. 2026). Derudover får man som værnepligtig også logi og gratis transport med offentlig transport til og fra ens hjem og tjenestestedet.
Lønnen for en nyuddannet menig soldat ligger på 24.623 kr. før skat inklusiv faste tillæg. En nyuddannet soldat i Forsvaret tjener en basisløn på cirka 24.600 – 27.500 kr. om måneden afhængigt af anciennitet og tillæg. Således tjener en menig soldat med seks års erfaring – også kaldet en konstabel eller korporal – mindre end en gennemsnitlig buschauffør eller rengøringsassistent.
Selv hvis man kunne løse den personalemæssige flaskehals, kniber det i Danmark med kamp- og forsvarsviljen. Den velfærdsbedøvede, pacifistiske befolkning mangler den maskuline vilje og evne til med styrke, vold og magt at beskytte Danmarks grænser.
Kun 48 pct. af danskerne er villige til at kæmpe for Danmark, hvis det skulle blive nødvendigt, og 62 pct. af danskerne er imod oprustning, hvis det sker på bekostning af velfærden.
Danskerne bedyrer, at Danmark er verdens bedste land, men når det gælder landets forsvar, er der altså ikke mange, der mener, at Danmark er ubetinget værd at kæmpe for, og at det er ærefuldt at arbejde i forsvaret.
Det bliver derfor mere end svært at få unge mennesker i dette land til at søge karriere i forsvaret og overbevise dem om, at intet er mere meningsfuldt end at trække i trøjen for fædrelandet.
André Rossmann
1
0