André Rossmann, den 24. maj 2026, 24NYT
USA har i de seneste år været i færd med at omlægge hele sin militære strategi i Arktis, hvor en øget militarisering af Grønland samt et udvidet direkte samarbejde med det grønlandske landsstyre er centrale omdrejningspunkter.
I 2020 åbnede USA et konsulat i Grønland for første gang siden 1953. Konsulatet lagde ud med at underskrive en aftale med det grønlandske landsstyre om et støtteprogram på 63 mio. kr. til udvikling af handel, turisme og råstoffer. Samtidig har man genoplivet det i mange år inaktive Joint Committee, der skal styrke partnerskabet mellem USA og Grønland.
Efterfølgende gik amerikanerne i gang med at opbygge direkte relationer til grønlandske politikere, erhvervsfolk og lokale myndigheder uden om København. De igangsatte en veritabel charmeoffensiv i Grønland i form af opbygning af et kontaktnetværk, fester og åbent hus-arrangementer, besøg af amerikanske diplomater, legater til amerikanske skoler og universiteter, øget samarbejde mellem grønlandsk og amerikansk erhvervsliv og endda udvidet mulighed for at handle i de amerikanske supermarkeder i Thule. Overalt mødtes amerikanerne i modsætning til tidligere med åbne arme.
Da USA sikkerhedspolitisk er Danmarks vigtigste allierede, blev den amerikanske charmeoffensiv i Grønland budt velkommen fra officiel dansk side. Men reelt var man i Danmark ikke glad for den amerikanske interesse for Grønland. ”Det er svært at se det som andet end et ret åbenlyst forsøg på at gå uden om Danmark og købe sig til indflydelse i Grønland. Det er simpelthen ikke respektfuldt over for Danmark, og heller ikke over for Grønland”, sagde De Konservatives tidligere grønlandsordfører, Rasmus Jarlov.
Selv om det primært er Trumps udtalelser om Grønland, der trækker avisoverskrifter, arbejder amerikanerne bag kulisserne metodisk, systematisk og langsigtet med henblik på at normalisere amerikansk indflydelse i Grønland. Nu er der ikke længere tale om at købe Grønland, men målet er det samme: at binde Grønland økonomisk, sikkerhedspolitisk og institutionelt stadig tættere til USA. Efter al sandsynlighed arbejder amerikanerne henimod en såkaldt ”fri association”-model mellem USA og et mere selvstændigt Grønland. Altså en konstruktion, hvor Grønland ikke formelt bliver amerikansk territorium, men reelt bliver det bundet til USA økonomisk, sikkerhedspolitisk og institutionelt.
USA ønsker primært en markant udvidet militær tilstedeværelse i Grønland, herunder områderne ved tidligere amerikanske anlæg som Kangerlussuaq og Narsarsuaq, der efter planen skal overgå til amerikansk suverænitet. Amerikanerne ønsker desuden større kontrol over kritiske mineraler og sjældne jordarter samt vetoret over tredjelandes investeringer i Grønland. Det forlyder, at amerikanerne har tilbudt massive investeringer i grønlandske havne, lufthavne, minedrift samt sundhedsvæsen til gengæld for udvidet tilstedeværelse i Grønland.
Ifølge amerikanske medier ønsker Trump-administrationen at gøre amerikanske militærbaser i Grønland til amerikansk territorium til evig tid. Det er et krav, som hverken accepteres i København eller Nuuk – indtil videre. Amerikanerne er naturligvis klar over, at man kan opnå suverænitet gradvis gennem akkumuleret afhængighed, herunder diverse særordninger, infrastruktur, sikkerhedspolitiske aftaler, som reelt placeres uden for dansk og grønlandsk kontrol, samt gradvise bindinger og en gradvis forskydning af beslutningskompetence. Og det er præcist den langsomt akkumulerede afhængighed, de arbejder sig henimod.
Reelt er Danmark således langsomt ved at miste kontrollen med Grønland til USA. Den danske regering har ganske enkelt ikke andet valg end at acceptere det forstærkede amerikansk-grønlandske samarbejde. ”Dansk diplomati er ved at få baghjul”, har det tidligere grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen sagt til Berlingske. Det er der vist nok noget om.
André Rossmann
1
0