André Rossmann, den 7. maj 2026, 24NYT
”Den rekordhøje strukturelle beskæftigelse i Danmark skyldes, at flere herboende indvandrere er kommet i job. Det hænger sammen med, at der har været mangel på arbejdskraft. Når virksomheder mangler folk, må de i højere grad rekruttere personer, der ellers står uden for arbejdsmarkedet. Når man først er kommet i beskæftigelse, øges sandsynligheden for, at man forbliver i arbejde”, skriver Erik Bjørsted, cheføkonom, Dansk Metal, i Børsen.
Ja, man må næsten knibe en lille tåre af begejstring.
Virkeligheden er, at antallet af muslimer i arbejde svinger op og ned i takt med konjunkturerne. Så snart Danmark får økonomisk afmatning og der skal fyres, er det erfaringsmæssigt muslimske indvandrere, der ryger først. I Danmark bruges indvandrerne nemlig til at udjævne konjunkturudsving. En stor del af de muslimske indvandrere, der angiveligt ”stormer frem” på arbejdsmarkedet, vil derfor blive sociale klienter igen med det resultat, at udgiften til integrationen vil stige. Den midlertidige stigning i muslimernes erhvervsfrekvens, som Erik Bjørsted jubler over, betyder med andre ord ikke, at muslimerne vil få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Noget helt andet er, hvordan man opgør antallet beskæftigede muslimer. I 2023 oplyste Dansk Industri (DI) således, at ”64 pct. af de 20-64-årige indvandrere ved udgangen af 2022 var i beskæftigelse i et eller andet omfang”. 24NYT har bedt DI om at forklare, hvordan ”i et eller andet omfang” skal forstås. Ifølge DI’s forklaring ”er alle, som har haft en lønudbetaling fra en arbejdsgiver i måneden, medregnet som beskæftigede, og det spiller her ikke nogen rolle, hvor mange timers beskæftigelse, der er tale om. En person, der arbejder 1 timer om måneden regnes her lige så meget som beskæftiget som en, der arbejder 160 timer. Hovedsagen er, at man har en tilknytning til et job”. DI har med andre ord valgt at ”dokumentere” den i Danmark gængse fortælling om den succesfulde integration af muslimske indvandrere ved at bruge en smart statistisk metode, hvor en indvandrer, der kun arbejder 1 time om måneden, regnes for beskæftiget.
I nov. 2025 viste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at 153.508 indvandrere og efterkommere modtager en social ydelse. Det er alt fra barselsdagpenge over kontanthjælp til ydelser ved fleksjob og førtidspension. Ifølge Finansministeriets fremskrivning vil muslimske indvandrere og efterkommere, der er på støtten, frem til år 2100 medføre en varig bruttoudgift for den offentlige pengekasse på cirka 90 mia. kr. om året. Altså 6.660 mia. kr. brutto i løbet af 74 år. Tænk bare på, hvad Danmark og danskerne kunne have fået for de mange penge. For at sætte beløbet i relief, så kunne Danmark næsten have bygget 3-4 Femern-forbindelser eller to komplette metrosystemer i København – om året – for pengene. Man kunne indføre mange flere ekstra helligdage eller sætte skatten for alle danskere – bundskatten – ned med 6-7 pct. Hver gang Danmark bruger en milliard på de ledige muslimer, kunne den bruges på noget andet. Uanset hvordan man vender og drejer det, udgør muslimerne fortsat en kæmpe dødvægt i dansk økonomi.
André Rossmann
1
0