André Rossmann, den 1. oktober 2026, 24NYT
Der er et nyt værdisammenstød mellem islam og det sekulære Danmark i gang. Anklagemyndigheden har nemlig fået sin første anklager med tørklæde. Zahra Sediqi, der arbejder hos Statsadvokaten i Viborg, skriver i et opslag på LinkedIn, at hun er stolt over at være den første.
Tørklædet og andre religiøse muslimske symboler, der er blevet et velkendt syn i gadebilledet og på arbejdspladserne i Danmark, har i sin tid sneget sig ind ad bagdøren under det uskyldigt klingende dæknavn ”mangfoldighed og multikultur”. Men præmissen om, at en kvinde med tørklæde er en naturlig del af den mangfoldighedstendens, der præger verden, er helt hen i skoven. Det muslimske tørklæde er nemlig en islamisk uniform, der er funderet i et religiøst værdisæt, som i praksis forbyder mangfoldighed.
Modsat en udbredt opfattelse er det muslimske tørklæde ikke en uskyldig hovedbeklædning. Det er en støtteerklæring til islam og et politisk statement, som promoverer værdier, der er i modstrid med det danske samfund.
Tørklædet trækker muslimer væk fra det danske samfund og er et omvandrende symbol på, at man ønsker at afskaffe den demokratiske retsstat og erstatte det med en islamisk formynderstat styret efter sharia-loven.
Tørklædet er en markant og synlig manifestation af, at man definerer sig selv som tilhørende et andet Danmark end det, som den oprindelige befolkning er opvokset i.
Tørklædet er et ”mobilt parallelsamfund”, der udstråler afvisning af det danske samfund og samtidig loyalitet over for det islamistiske parallelsamfund med dets middelalderlige regelsæt, sædvaner og værdier.
Tørklædet seksualiserer børn, fordi det skiller de rene muslimske piger fra de urene danske piger. Det mistænkeliggør mænd og indfører en fremmedartet adskillelse af kønnene i et afslappet dansk offentligt rum.
Tørklædet hjælper islamister i deres mission med at skabe apartheid og de parallelsamfund, som de ønsker sig, med en politisk, fundamentalistisk dagsorden.
Tørklædet er et religiøst kampmiddel til at opretholde ghettoområder, analfabetisme, intolerance, social kontrol, kriminalitet, vold, religiøs ekstremisme og i yderste instans terror.
Mens den danske sekulære danske retsstat er bygget op på en adskillelse af den lovgivende, dømmende og udøvende magt, er det for muslimerne utænkeligt, at en demokratisk retsstat kan stå over religiøse love og Allahs bud. Det er derfor helt afgørende for det danske demokrati, at man forbyder undergravende religiøse symboler på offentlige arbejdspladser. Ansatte i det offentlige skal ikke qua deres middelalderlige religiøse beklædning udstråle foragt for det danske samfunds grundlæggende normer og værdier.
De religiøse signaler, der ligger i det islamiske tørklæde, skal ikke fremstå som det væsentligste, når de offentligt ansatte møder borgerne. Der er ganske vist religionsfrihed i Danmark, men det betyder ikke, at man som ansat i det offentlige skal have frihed til at missionere for en religion og ideologi, der går på tværs af alt, hvad Danmark står for.
Det islamiske tørklæde bør derfor forbydes i Folketinget, i de statslige og kommunale institutioner, i retsvæsenet, i politiet, i forsvaret, i sundhedsvæsenet og i den uddannelsessektor, der skal opdrage unge mennesker til at fungere som ansvarsbevidste borgere i et frit folkestyre.
Siden 2009 har der i retsplejeloven stået, at en dommer under retsmøder ikke må fremtræde på en måde, der er ”egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold”. Det samme gælder for dommerens ”holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt”. I praksis betyder det, at dommere ikke må bære et muslimsk tørklæde.
Ikke overraskende ser Radikales retsordfører, Maria Georgi Sloth, ikke noget problem i, at en anklager i retten bærer tørklæde, mens Mikkel Bjørn fra DF mener, at retsplejelovens regler om neutralitet for dommere også bør gælde for anklagere. Han overvejer nu at stille som forslag, at praksissen for dommere også skal gælde for anklagere.
Anklagemyndighedens presseafdeling ønsker ikke at kommentere sagen. I en kommentar lyder det: ”Der findes ikke interne retningslinjer i anklagemyndigheden, som forbyder medarbejdere at bære hijab på arbejdspladsen, heller ikke i forbindelse med retsarbejde”.
Hvorom alting er: Islam har sneget sig ind i alle afkroge af det dansk-muslimske samfund. Islamiseringen sker efter salamimetoden. Grænserne flyttes stille og roligt, skridt for skridt, dag for dag. Der bliver gjort mere og mere plads til muslimske normer, krav og ønsker. Så mon ikke der bliver gjort plads til islam i Danmarks anklagemyndighed.
André Rossmann
