André Rossmann, den 9. marts 2026, 24NYT
På vej ind i krigens anden uge intensiveres kampene mellem USA, Israel og Iran, alt imens Golfstaterne i stigende grad bliver udsat for iranske angreb. USA og Israel fik luftherredømme over Iran i løbet af blot få dage. Deres fokus i de kommende dage vil være på at uskadeliggøre Irans missilforsvar, affyringsrampe, atomfaciliteter og olieanlæg. I weekenden åbnede præsident Donald Trump for, at USA kan indsætte landtropper i Iran med henblik på at ødelægge landets atomanlæg ved Isfahan syd for Teheran. Den såkaldte Revolutionsgarde, som bl.a. har til opgave at gennemføre terrorhandlinger over hele verden, har indtil nu forholdt sig relativt passivt.
Israelske og amerikanske embedsmænd siger, at angrebene allerede har neutraliseret omkring tre fjerdedele af Irans mobile missilaffyringsramper, hvilket kraftigt har reduceret Teherans evne til at gennemføre store missilangreb. Iran affyrer derfor færre missiler og droner end landet gjorde, da krigen startede. Antallet af ballistiske missilaffyringer og droneaffyringer er faldet med hhv. 90 pct. og 86 pct. Som modsvar til amerikanske og israelske luftangreb har Iran sendt hundredvis af droner og missiler mod amerikanske militærbaser, civile lufthavne og olie- og gasfaciliteter på den arabiske halvø. Selvom det er lykkedes at nedskyde lang størstedelen, er der stadig mange droner og enkelte missiler, der er sluppet igennem.
I weekenden blev den dræbte ayatollahs søn, Mojtaba Khamenei, valgt til Irans nye leder. Han er 56 år og betragtes som en hardliner. Den israelske forsvarsminister, Katz, har tidligere meldt ud, at enhver ny iransk leder vil være et “mål for eliminering”. Og Donald Trump har gjort klart, at Khameneis søn er uacceptabel for ham som leder af Iran. Med Mojtaba Khamenei som Irans nye øverste leder er der kun udsigt til, at han vil videreføre sin fars politik, og at krigen kan blive langvarig.
I løbet af den sidste uge er Iran blevet temmelig isoleret. Holdningen i Golflandene er, at nu hvor krigen i Iran er i gang, bør USA og Israel føre den til en succesfuld afslutning. USA er også ved at få voksende støtte fra sine vestlige allierede.
Storbritanniens forsvarsministerium sagde lørdag, at et af landets hangarskibe, HMS Prince of Wales, var ved at blive klargjort til en mulig udsendelse til Mellemøsten.
Frankrig har sendt kampfly i luften over De Forenede Arabiske Emirater for at beskytte franske flåde- og luftbaser i landet mod iranske angreb. Desuden sender Frankrig sender omkring et dusin flådefartøjer, herunder sit hangarskib, til Middelhavet, Det Røde Hav og muligvis Hormuzstrædet som led i den defensive støtte til allierede, der er truet af konflikten i Mellemøsten.
Og Italien og Spanien deltager i en flådeoperation, der skal beskytte Cypern.
Hverken Rusland eller Kina blander sig i konflikten. De støtter ganske vist Iran, men kun på det retoriske plan. Kina, som er stor importør af iransk olie, er ikke glad for, at Iran har lukket Hormuzstrædet, en af verdens vigtigste olieruter, hvor op mod en tredjedel af verdens olietransport sejler igennem hvert år. Selv om krigen i Iran har skudt prisen på olie i vejret, forsikrer USA’s præsident, Donald Trump, at olieprisen kun vil være høj midlertidigt og vil falde igen, når krigen er slut.
I modsætning til invasionen af Irak i 2003 blev angrebet på Iran foretaget i fuld overensstemmelse med USA’s Nationale Sikkerhedsstrategi og efter, at alle diplomatiske muligheder var udtømte. Det blev foretaget mod et regime med kendt nukleart materiale, et voksende missilarsenal og klart tilkendegivne intentioner om at udradere staten Israel og true USA’s nationale sikkerhed.
Mens USA’s og Israels militære magt vokser, svinder Irans magt for hver dag, der går. P.t. tyder alt på, at det vil lykkes for de to lande at stække Irans magt i Mellemøsten en gang for alle, så landet ikke længere vil kunne true sine naboer.
André Rossmann
1
0