André Rossmann, den 2. august 2026, 24NYT
Der er i de danske medier kraftig fokus på muslimernes sociale kontrol. På folkeskolerne og gymnasierne udøver muslimske elever religiøs og social kontrol med andre elever og udskammer dem, der ikke følger islams regler. Muslimske kvinder bliver udskammet og udstødt, hvis de ikke følger dydens smalle sti. Gifter en muslimsk kvinde sig med en etnisk dansker, risikerer hun at blive udskammet og udstødt af familien. Osv. osv.
Det er dog ikke kun muslimer, der udøver social kontrol – det gør de etniske danskere også. Det er især offentlig udskamning, der er blevet en nationalsport her i landet. På sociale platforme er udskamning hverdagskost. Gabestokken er med andre ord gået online. Offentlig udskamning bruges til at ekskludere andre og fremhæve egne kvaliteter og meritter. Den er faktisk blevet så stor en faktor, at det kan ramme selv de største virksomheder og koncerner. Nogle af de mest kendte eksempler i Danmark er Carlsberg og ECCO, der er blevet gjort til medansvarlige for Ukraine-krigens forbrydelser.
Under pandemien har danskerne oplevet Mette Frederiksens udskamning af ikke-vaccinerede borgere samt kendisser, der tog på badeferie i Dubai, selv om det skete inden for de corona-regler, som Mor Mette selv havde indført. Frederiksen har desuden gentagne gange råbt op om og harceleret over danskernes dårlige arbejdsmoral, og har endda skældt ud på enkeltpersoner som f.eks. erhvervsmanden Martin Thorborg. Og så var der også MeToo-bølgen, hvor mange er endt i offentlig gabestok og udskamning.
I juni 2024 beskyldte en artikel i Dagbladet Information den danske skribent og kommentator, Anne Sofie Allarp, for at være Mossads meningsagent med den opgave at pleje Israels interesser i Danmark. I flere dage har folkedomstolen udsat Allarp for udskamning på de sociale medier. Hun blev således kaldt en “skamplet”, en “zionist”, “barnemorder”, “folkemorder”, “hykler”, “købt og betalt”, “afsløret”, “fede nar”, “medskyldig”, “købt af blodpenge”, “hjernevasket”, “heltindekælling”, og modtaget ting som: “må det værste ske for dig”, “håber du lider langsomt, når regnskabets time kommer”, “husk hendes navn”, “der findes kun et sted for sådan nogle dyr som dig”. Allarp blev bedt om at skamme sig så mange gange, at hun ikke har tal på det.
Der er ikke mange, der klare et sådant pres, og det kan derfor ikke undre, at Allarp gav efter, lagde sig fladt ned og undskyldte over for folkedomstolen ved at trække det anti-jødiske kort: ”Jeg har som bekendt aldrig skrevet et eneste pænt ord om Netanyahu, eller hans politik, hverken på Vestbredden eller retsområdet eller andetsteds, og jeg har kaldt hans regering den mest radikaliserede i Israels historie. Jeg var formentlig også den skarpeste kritiker af form og indhold, da Statsministeren tog på vaccine-lyntur til den israelske valgkamp under pandemien”. Budskabet var klart: Kan man demonstrere, at man ikke har skrevet et eneste pænt ord om Netanyahu, kan man ikke beskyldes for at være ”landsforræder” og ”værnemager”.
Senest har en frådende og rasende folkedomstol kastet sig over den tidligere TV-vært, Sofie Rud, som har fået et job som politisk specialist på USA’s ambassade i København. Sofie Rud har fået kritik for, at hun vil arbejde for amerikanerne, der vil Danmark det ondt. I kommentarsporet på LinkedIn blev der også skrevet ord som disse: ”Flot titel. Den klinger meget bedre end værnemager”. Og: ”Jeg vil og må ikke kalde dig landsforræder endnu, men skridtet dertil er ikke langt”.
Blandt de mange kritikere, som har beskyldtr Sofie Rud for landsforræderi og værnemageri, er Berlingskes politiske kommentator Jarl Cordua og lederskribent Thomas Bernt Henriksen, Ekstra Bladets lederskribent Uffe Gardel, Sofie Ruds tidligere tv-kollega, den mangeårige USA-analytiker Mirco Reimer-Elster samt folketingsmedlem Ole Birk Olsen. De er alle sammen kommet med mere eller mindre skjulte trusler om, at det kan få alvorlige personlige og professionelle konsekvenser for Sofie Rud, hvis hun ikke opsiger sit job hos amerikanerne.
”Så nu arbejder du for, at USA skal overtage Grønland. Det vil jeg ikke sige tillykke med”, lød det fra Liberal Alliances folketingsmedlem Ole Birk Olesen.
”Sofie Rud har totalt fejllæst det nuværende forhold mellem USA og Danmark. Den fejl kan heldigvis fikses med en hurtig opsigelse. Lad ansættelsen blive kort for Sofie Ruds egen skyld og rigsfællesskabets”, skrev Thomas Bernt Henriksen i Berlingske.
”Hvis man vælger at arbejde som politisk rådgiver for den amerikanske ambassade, vælger man at legitimere en administration, der aktivt arbejder på at destabilisere Kongeriget Danmark. Mere kompliceret er det sådan set ikke”, skrev Mirco Reimer-Elster.
En af de mest kritiske stemmer er politisk kommentator Jarl Cordua, der i sit eget opslag har langet voldsomt ud efter Sofie Rud. ”Tænk at man som dansker vil arbejde for præsident Donald Trump og hans finansielle støtte ambassadør Ken Howery og deres bestræbelser på at annektere Grønland! Det er til at kaste op over. Hvordan kan man det? Fra min side er der kun skuffelse over valget og uendelig foragt. Gad vide hvad kursen er i vore dage på 30 sølvpenge?”, lød det fra den forargede Jarl Cordua
Den offentlige udskamning i Danmark har taget totalt overhånd, og folk, som åbenbart aldrig selv har gjort noget forkert, prøver at overgå hinanden i diverse kommentarspor og vinde OL-guld i hellig forargelse. For dem er Sofie Rud blot en afsporet kætter, som de, hendes kritikere, der selv er gode og korrekte mennesker, kærligt forsøger tilbage på sporet.
Hvorom alting er: Når det gælder udskamning og stigmatisering, ligner muslimerne og de etniske danskere hinanden som to dråber vand. De er intolerante, fordomsfulde og hævngerrige – og mere end ivrige efter at idømme andre den straf, det er at miste omdømme, ære, karriere, sindsro og måske også fremtid og eftermæle.
André Rossmann
1
0